Regentparret gæstede
Ringkøbing-Skjern Kommune
Tirsdag den 2. september 2014

 

Da Kongeskibet Dannebrog stævnede ind, stod regentparret frem og hilste på alle de fremmødte, der havde taget opstilling  på kajen. Derfra videre til den officielle modtagelse i Ringkøbing.

Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim.

Printervenlig version

Uge 36, fra mandag den 1. til fredag den 5. september 2014, drog dronning Margrethe og prinsgemal Henrik ud på sensommertogtet med Kongeskibet Dannebrog. På årets anden del af togtet gjaldt det så afslutningen, områderne Thyborøn, Ringkøbing, Livø, Nykøbing Mors og sidst Vesthimmerlands Kommune.
Sidst dronningen var på officielt besøg i Ringkøbing var for tredive år siden, først i august 1984, hvor også de to små prinser, Frederik og Joachim var med. I  1993 skulle dronningen have været på besøg i forbindelse med Ringkøbings 550 års byjubilæum men måtte dengang melde afbud på grund af et dårligt knæ. Prinsgemalen besøgte i den anledning dog selv byen.
Denne gang, 2. september 2014 stævnede regentparret ind med Kongeskibet Dannebrog i Hvide Sandes nye havn.
Det var dog meningen, at Kongeskibet skulle lægge til i Struer, men takket være udvidelsen og ikke mindst uddybningen af havneindløbet lavede kongehuset om på planerne og lagde derfor til kaj i Hvide Sande.

 

Første gang, takket være udvidelsen og ikke mindst uddybningen af havneindløbet stævnede Kongeskibet Dannebrog ind til Vesthavnskajen i Hvide Sande.

I byrådssalen, på Rådhuset, bød borgmester Iver Enevoldsen regentparret officielt velkommen.


Præcis klokken 09.10 stævnede Kongeskibet ind til kajen. Hvide Sandes havnedirektør Steen Davidsen og hustru Inge Falk Davidsen tog imod regentparret, inden de i kongehusets Krone 1 kørte fra Dannebrog frem til den officielle modtagelse på Rådhuset i Ringkøbing. Foran Rådhuset, klokken 10.00 overrakte blomsterpige, tiårige Sarah Mc Millian dronningen velkomstbuketten. Direktør i Statsforvaltningen, Helle Haxgart tog imod og udråbte et nifoldigt leve for regentparret, inden Ringkøbing-Skjern Kommunes borgmester, Iver Enevoldsen (V), tog over.
Det var allerede anden gang Iver Enevoldsen måtte forestå et kongeligt besøg. Sidst var før kommune-sammenlægningen i 2007, hvor Iver tidligere var borgmester i Holmsland Kommune. Regentparret gæstede dengang, 5. september 2006, Hvide Sande.
Regentparret hilste på hele modtagelseskomiteen, der var linet op. Alle lokale foreninger der havde faner deltog med en fanebærer og en fanevagt i en stor flot Faneborg foran Rådhuset. Slesvigske Musikkorps spillede Kongesangen.

 

I Krone 1 ankom regentparret præcis klokken ti til Rådhuset i Ringkøbing, hvor hele modtagelseskomiteen stod klar. Alle kommunens borgere var linet op foran Rådhuset for at få et glimt af dem.

Borgmesteren Iver Enevoldsen afslørede kommunens officielle gave til regentparret - en Finn Juhl-stol betrukket med lysebrunt minkskind.

                   

Tidligere borgmester i Holmsland Kommune Iver Enevoldsen forestod i 2006 den officielle modtagelse af regentparret i byrådssalen på Rådhuset i Hvide Sande.
I dag gjaldt det besøget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Efter velkomsten i byrådssalen drog regentparret ud i byen, i åben karet, på virksomhedsbesøg hos Vestas.

I byrådssalen på Rådhuset bød kommunens borgmester, Iver Enevoldsen, dem officielt velkommen, præsenterede byrådet og overrakte dem en gave. Regentparret skrev i gæstebogen, der i dagens anledning var fremlagt.
For regentparret var der tilrettelagt et tætpakket program i Ringkøbing, der bød på festivitas og virksomhedsbesøg.
Efter borgmesterens velkomsttale trak hele Gardehusarregimentet op foran Rådhuset med en af de kongelige kareter, for at eskortere regentparret og borgmesteren rundt i byen. Kareten blev trukket af seks hvide heste, et firespand samt to forridere, fra De Kongelige Stalde. Hele den kongelige kortege målte i længden 110 meter.

Der blev budt på to ture i karet, i alt på 2.7 km gennem byen. Første tur gik fra Ringkøbing Rådhus ad M. Erichsens Vej, Algade, forbi Torvet, ned ad V. Strandgade, ad V. Strandbjerg, ned til regentparrets første besøg, Vestas på E. F. Jacobsensvej. På Vestas blev dronningen og prinsgemalen modtaget af Group President & administrerende direktør Anders Runevad, Vice President Anders Vedel og fabrikschef Richard Flansmose Hvas, der ledsagede regentparret rundt i en golfvogn gennem produktionshallen.

 

Hele Gardehusarregimentet trak op foran Vestas.
I den kongelige karet sad regentparret og borgmesterparret klar til at aflægge et besøg.

Administrerende direktør Anders Runevad tog imod regentparret og ledsagede dem ind på Vestas.

 

På Vestas blev regentparret i hver sin golfvogn ledsaget rundt i produktionslokalerne. Medarbejderne havde set meget frem til det royale besøg, og tænkte derfor meget på, at alt skulle være i orden.

Fabrikschef i Ringkøbings Vestas-afdeling, Richard Flansmose, fortalte bl.a. om, hvordan man havde fået nedsat ulykkesfrekvensen på arbejdspladsen.

 

Under rundvisningen på Vestas tog fabrikschef Richard Flansmose sig af dronningen og teknisk direktør Anders Vedel tog sig af prinsgemalen.

Udenfor produktionshallen kørte dronning Margrethe og prins Henrik i golfvogn, gennem færdigvarelageret, passerede forbi de meterhøje naceller. 


Efter virksomhedsbesøget på Vestas eskorterede Gardehusarregimentet regentparret og borgmesteren videre ad V. Strandbjerg, ned forbi havnepladsen, Rådhuset ved Fjorden, op ad Ø. Strandgade og Østergade, op til møbeldesignfirmaet Onecollection, hvor firmaets grundlægger og adm. direktør Ivan Hansen samt grundlægger og bestyrelsesformand Hans Henrik Sørensen forestod modtagelsen af regentparret.
Adskillige borgere valfartede ud i byens gader for at få et glimt af de kongelige.
Ringkøbing-Skjern Kommunes frokost blev afviklet på Hotel Fjordgården i Ringkøbing.
Efter frokosten, ved eftermiddagens program, delte regentparret sig og fulgte hvert sit program.

 

Møbeldesignfirmaet Onecollection ventede ved showroomet i Ringkøbing besøg af regentparret.

Klokken 11.50 ankom hele Gardehusarregimentet i den lange kongelige kortege, bestående af 52 ekvipager og regentparret med følge i åben karet.

 

Onecollections grundlægger og administrerende direktør Ivan Hansen, samt grundlægger og bestyrelsesformand Hans Henrik Sørensen forestod modtagelsen. Blomsterpige, 11-årige Sara Strunge fra Højmark, overrakte dronningen blomster.

På Hotel Fjordgården i Ringkøbing fandt kommunens officielle frokost sted. For kokken Preben Susgaard var opgaven med at sørge for regentparrets frokost noget af en udfordring. Det gik dog perfekt med at overholde hele tidsplanen. 

 

Dronningens separate program

Dronningen besøgte Spillestedet Generator, der drives af Den Selvejende Institution Generator og foreningen Medspil i tæt samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune og bygningernes ejer, Ringkøbing-Skjern Forsyningen.
Institutionens mål og vision er at skabe et kulturhus, der kan understøtte et blomstrende musikmiljø i og omkring Ringkøbing -  et samlingspunkt for musik- og kulturinteresserede, der kan mødes på tværs af alder og interesser.
Ude foran Generator fandt modtagelsen sted af formand Peter Sand, daglig leder Anton Bjerg, musikskoleleder Thomas Antues og formanden for Teatret OM Jacob Møller. Indenfor i kulturhuset fortalte formanden Peter Sand, kort om baggrund og profil. Teatret OM opførte et kort uddrag af forestillingen "79' fjorden", inspireret af Danmark-ekspeditionen til Nordøstgrønland 1906-1908. Musikskolens Marimbaorkester spillede, lokal sanger Andrea Oehlenschlæger sang. Balletskolens forestilling faldt i særdeles god smag hos dronning Margrethe.

 

Klokken 14.30 besøgte dronning Margrethe Career Campus på Aldershvilevej i Ringkøbing.

Klokken 14.55 gjaldt det så Museet i Ringkøbing.

Udenfor Career Campus tog Jesper Juul Sørensen, erhvervsdirektør ved Ringkøbing Fjord Erhvervsråd og Len Hagerup Hindbo, souschef samme sted imod dronning Margrethe. På Career Campus er der skabt et miljø, hvor studerende og nyuddannede kandidater bor og møder med hinanden på tværs af faglighed og kulturer.
Sidste punkt på dronningens eftermiddagsprogram gjaldt Ringkøbing Museum, hvor formand Hans Ole Jessen og museumsdirektør Kim Clausen forestod modtagelsen. Ringkøbing Museum er en del af Ringkøbing-Skjern Museum, der består af i alt 14 bygninger. Hans Ole Jessen fortalte kort om museets historie. Kim Clausen introducerede udstillingen "Hvad bunkeren gemte" og fortalte historien om fundet, samt viste dronningen nogle af de ting, der var fundet i bunkeren.

 

På Danmarks Flymuseum i Stauning stod formand Preben Schwartz klar til at tage imod prinsgemalen, da han over middag ankom i kongehuses Krone 101.

87-årige flyentusiast Jens Toft havde æren af at berette om sit eget fly, det ældste flyvende fly i Danmark - en Hornet Moth fra De Havilland.

 

Flyet er Jens Torts eget. Han købte det for 50 år, efter han stiftede bekendtskab med flytypen under en forretningsrejse i England. Han fik på det tidspunkt mulighed for at købe et eksemplar, og måtte derfor, stolt, selv være ejer af flyet.

Flymuseets bestyrelsesformand Preben Schwartz ledsagede prins Henrik rundt i de historiske lokaler.
Prinsgemalen lyttede ivrigt efter hans fortællinger.

 

Det var den tirsdag eftermiddag en prinsgemal i godt humør, der mødte op på Flymuseet i Stauning.

Tidligere bestyrelsesformand Karsten Knudsen fortalte historien bag KZ IV, et af de fly, der under Folke Bernadottes initiativ fløj KZ-fanger hjem til Danmark efter Anden Verdenskrig.

 

Prinsgemalens separate program

Prins Henrik startede eftermiddagens program med et besøg på Danmarks Flymuseum i Stauning.
Flymuseets bestyrelsesformand Preben K. Schwartz hilste pænt på prinsgemalen og bød ham velkommen.
Prinsgemalen blev vist rundt i de tre haller, hvor flyene var udstillet. Der var under rundvisningen afsat god tid til at besigtige de mange fly, hvor prins Henrik adskillige gange gjorde stop. Prinsgemalen har i flyvevåbnet selv certifikat som pilot.
Sidste stop inden den store fælles afslutning på torvet i Ringkøbing drog prins Henrik ud til ejerne, Alex Højrup Munch og Lasse Vesterby, indehavere af destilleriet Stauning Whisky. Flere af det vestjyske destilleris aftapninger har allerede i 2014 fået topkarakterer i Whisky Bible, hvor den anerkendte whiskyekspert Jim Murray bedømmer whisky fra hele verden. Prinsgemalen fik overrakt en gave, whisky, inden han fik en fyldig rundvisning i butik og smagsrum til produktionen, hvor processen fra korn over maltning - spiring - kværning, gæring og destillering til den færdige whisky blev gennemgået. På tøndelageret sluttede besøget af med smagsprøver.

 

Alex Munck og Lasse Vesterby, Stauning Whisky, stod udenfor destilleriet klar til at modtage prinsgemalen på besøg.

Ved indgangen til Stauning Whisky dukkede prins Henrik op. Prinsgemalen fik en fyldig rundvisning i fremstillingen af Whisky.

 

Efter rundvisningen tog de to indehavere af Stauning Whisky, Alex og Lasse, prinsgemalen med over på tøndelageret, hvor Whiskyen lagrer.

På tøndelageret smagte Alex Munck, prins Henrik og Lasse Vesterby spændt på de gyldne dråber. 

På torvet i Ringkøbing ankom regentparret i samme bil til afslutningen på dagen i det vestjyske. De var efter hvert sit program blevet samlet igen, hvor Handelsforeningen tog imod dem. Da regentparret sidst på eftermiddagen trådte ind på Torvet var der ikke flere ledige pladser. Torvet var mere end propfyldt med kommunens borgere og turister.
Regentparret blev på torvet præsenteret for en sandskulptur udsmykket med deres eget monogram, Handelsforeningens logo og vægterne.
Lokale handlende havde sat boder op med specialiteter, fremstillet af lokale råvarer, som regentparret med egne øjne studerede. Borgmester Iver Enevoldsen afsluttede besøget med en takketale.
På Torvet var stemningen helt fantastisk blandt  de tusinde fremmødte, der havde valgt at sige pænt farvel til dronning Margrethe og prins Henrik. Et veloplagt orkester skabte stemning, leverede god musik.

 

 

På torvet i Ringkøbing samledes regentparret igen til afslutningen.

Man var bange for, at regnen havde ødelagt den til lejligheden opstillede sandskulptur, men den holdt helt til strabadserne.

Hanne Kobborg, formand for Ringkøbing Handelsforening ledsagede prinsgemalen, den eftermiddag rundt på Torvet.

 

Sommer, sol og et propfyldt Torv midt i Ringkøbing, tog imod regentparret. Folk hang ud af vinduerne, for at få et glimt, samt fotografere de kongelige.

Midt på Torvet i Ringkøbing sad regentparret, på podiet, hvor formanden for Ringkøbings Handelsforening og borgmesteren takkede for besøget.

Tirsdag aften, inden Dannebrog afsejlede havnen i Hvide Sande, holdt regentparret reception på Kongeskibet for indbudte gæster. Gæsterne var blandt andet repræsentanterne fra Ringkøbing-Skjern Kommune, byrådet og de prominente værter, der havde åbnet dørene for dronning Margrethe og prins Henrik. Alle mødte op med deres respektive gemal eller gemalinde.
I Hvide Sande med flotte Dannebrog ved kajen, blå fiskekasser plantet til med marehalm, de rigtige klitter, der rakte op mod himlen og det herligste sommervejr gik godt 90 gæster ombord, op til regentparrets souper.
Adskillige borgere, samt turister valfartede ned på havnen i Hvide Sande, ned til Kongeskibet Dannebrog, for at tage afsked med regentparret, inden skibet klokken 21:30 afsejlede havnen og satte kurs mod Hanstholm.
Regentparrets næste besøg var på Livø.

 

Efter regentparrets besøg i Ringkøbing om aftenen, drog adskillige borgere ned på havnen i Hvide Sande, og tog behørigt afsked med dronningen og prinsgemalen.

Godt 90 gæster var tirsdag aften af regentparret inviteret til reception på Kongeskibet Dannebrog.

 

I det herligste sensommervejr gik gæsterne ombord til regentparrets souper på Kongeskibet Dannebrog.

De to kongelige gravhunde, den ruhårede Querida og den glathårede Hélike var selvfølgelig med ombord på Kongeskibet, her fra borde for at blive luftet.

Dronningen

Skive
Havn
125 år
1994

Åbning af
Storebælt
1998

Roskilde
1000 år
1998
 

Rundetaarn
5. september
1998

Nykøbing Mors
700 år 1999

Hanstholm
30. juni
2002

Vejle
675 år
september
2002
 

Københavns
Metro
2002

Sommertogt
Vestjylland
september
2006

Skive
14. september
2007

Juelsminde
Hedensted
6. juni 2008

 

Kommunerne
Ikast-Brande
& Herning
4. juni 2009

Lemvig
6. september
2009

40-års
Regerings-
jubilæum 2012
14. - 15. januar

Indvielse i
Viborg
Domkirke
2. sept. 2012

Næstved
4. september
2012

Herning
Købstads
jubilæum
1. april 2013

Nykøbing
på Mors
4. september
2014

Vejle
2. september
2015

Varde
Kommune
3. & 4. juni
2016