Damhavens Skole

 

Dronning Margrethes første besøg fra eftermiddagens program i Vejle var Damhavens Skole. Dronningen overværede åbningen af den nye skolebygning "Gylletanken".

Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim.

Printervenlig version

Efter frokosten i Torvehallerne delte regentparret sig. Hendes Majestæt Dronningens følge på eftermiddagens program var borgmester Flemming Christensen, amtmand Erik Toftgaard og politimester Flemming Dithmer.
Hans Kongelige Højhed Prinsens følge på eftermiddagens program var 1. viceborgmester Olaf Haahr, 2. viceborgmester Tom Skovgaard, kommunaldirektør Niels Ågesen og erhvervschef Mogens Toft.
Skolens blomsterpige Vishnuka Pavanerathan fra 3.B overrakte de traditionelle blomster til den kongelige gæst ved ankomsten til Damhavens Skole i Vejle. Dronningen overværede borgmester Flemming Christensens officielle åbning af den nye skolebygning. "Gylletanken" kaldes skolens nye bygning. Med bygningens udformning har Vejle Kommune ønsket at tænke pædagogik, lokaler og børns udvikling sammen i et unikt læringsmiljø. Det bryder totalt med tidligere tiders arkitektur, undervisning og indretning af klasselokaler.
Byggeriet påbegyndtes i maj måned 2001. Det samlede projekt er på 1060 kvadratmeter og har kostet godt 16 millioner kroner, byggeriet blev lige færdigt til indvielsen.

           

Damhavens Skoles to fjerde klasser og Ødsted spillemænd opførte under ledelse af musikudvikler Willy Stolarczyk værket "Ved Tankens Kraft". Værket var komponeret af Willy selv til lejligheden.
Opførelsen fandt sted i det nye byggeris store runde festsal i midten. Dronningen lyttede med fra balkonen.

           

Efter musikken og rundvisningen i de nye undervisningslokaler blev der i den runde sal vist kunst. Børnene fra Børnebilledskolen Stjernedrys foreviste udstillingen " Vor Dronning". Billeder af dronningen og de kongelige gravhunde var på plads i salen. Dronningen så værkerne inden turen gik videre i konge bilen Krone 2.

Krone 2 holdt klar i skolegården, kørte dronningen videre i eftermiddagens program, næste stop gjaldt Vejle Kunstmuseum. Museumsleder Nina Damgaard og grafikeren Berta Moltke stod klar ved modtagelsen.
Berta Moltke præsenterede selv sin udstilling, "Ser", for dronningen. Dronning Margrethe har i tidens løb købt mange af Moltkes billeder, men det er længe siden, hun sidst har set kunstnerens værker. Berta Moltkes værker faldt i god jord hos dronningen. Regenten gav sig god tid på kunstmuseet, hvor hun tilbragte 45 minutter.

  Bakkeager
plejecenter i Bredballe

Socialdirektør Kirsten Tønnesen og områdeleder Else Marie Thomsen tog imod dronningen ved ankomsten til plejecentret. Blomsterdamen sad tillige klar med buketten.

Plejecentret Bakkeager i Bredballe, Vejle, er opført af Vejle Kommune. Centret indeholder 50 boliger til ældre, placeret i fem punkthuse, alt i et plan ved jorden. Boligerne er placeret i naturskønne områder med service- og træningsfaciliteter, kontor og personalefaciliteter. De enkelte boenheder består af ti boliger samlet omkring et fælles areal. Boligerne rummer mulighed for både fællesskab og privatliv i egen bolig.
I projektet er bygget et fælleshus på 450 kvadratmeter for hele centret, men kan også benyttes til at skabe fællesskab for nærområdets pensionister.
Det har kostet Vejle Kommune 51 millioner kroner at opføre centret.

           

Hendes Majestæt Dronning Margrethe besøgte torsdag den 5. september 2002 plejecentret Bakkeager i Bredballe. Socialdirektøren og centrets områdeleder modtog og viste Vejles kongelige gæst rundt i faciliteterne.

81-årige Edith Elisabeth Kolding, bosiddende Bakkeager siden 5. august fik besøg af dronning Margrethe. Edith bød dronningen på et glas portvin.

 

Prins Henrik

Hans Kongelige Højhed Prinsens eftermiddagsprogram.

Prinsens program efter frokosten i Torvehallerne bestod af virksomhedsbesøg, første besøg var på virksomheden Isabella, Jydsk Camping Industri A/S og derefter DEVI A/S.
Isabella er en af Europas største inden for produktion af fortelte til campingvogne. Isabella Fonden, der blev stiftet i 1978, er hovedaktionær i Jydsk Camping Industri A/S. Fondens formål er blandt andet at yde støtte til friluftsliv, sportsaktiviteter og at fremme campinglivet. Virksomheden har et bebygget areal på cirka 15.000 kvadratmeter og beskæftiger omkring 200 medarbejder på fabrikker i Vejle og Odense.
DEVI udvikler, producerer og markedsfører elektriske varmeelementer og styringer til boligopvarmning, udvikler snesmeltning af trafikområder og frostsikring af rør. DEVI har egne salgsselskaber i femten lande med Frankrig, Tyskland og Norden som de største markeder. Virksomheden har godt 400 ansatte - heraf 300 i Vejle.
For året 2002 forventes omsætningen at passere 500 millioner kroner, eksportandelen er  93 %.
Sidst på eftermiddagen, efter hver sine oplevelser, samledes dronningen og prinsen igen på havnen i Vejle.
Om aftenen holdt regentparret reception på Kongeskibet Dannebrog. Klokken 22.00 takkede dronningen og prinsen af. Kongeskibet Dannebrog lagde fra kaj og forlod Vejle Havn.

Dronningen

Skive
Havn
125 år
1994

Åbning af
Storebælt
1998

Roskilde
1000 år
1998
 

Rundetaarn
5. september
1998

Nykøbing Mors
700 år 1999

Hanstholm
30. juni
2002

Københavns
Metro
2002

Sommertogt
Vestjylland
september
2006

Skive
14. september
2007

Juelsminde
Hedensted
6. juni 2008

Herning
Ikast-Brande
4. juni 2009

Lemvig
6. sept.
2009