Royal Run 23
Mandag 2. pinsedag 2023

 
 

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik havde meldt sin ankomst til motionsløbet, Royal Run, i Herning 2. pinsedag. Han deltog i efter-middagens  løb, fem kilometer, klokken 13.45.
Godt 18.500 motionister havde meldt sig til dagens tre løb i Herning.

Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim.

Printervenlig version

Så kom pinsen, hvor afviklingen af landets største motionsløb, Royal Run, fandt sted. Denne gang gjaldt det byerne Aabenraa, Nyborg, Herning, Nykøbing Falster og i København. Under afviklingen i Herning afslørede kronprinsen, at næste års Royal Run igen bliver traditionen tro 2. pinsedag, der i 2024 falder den 20. maj.
HKH  Kronprinsen ankom den 29. maj 2023 til hjertet af Hernings bymidte, hvor Herning Kommunes borgmester Dorte West og ishockeyspiller Frans Nielsen tog imod og bød kronprins Frederik velkommen. I Herning blev der holdt Royal Run, løbefest for over 18.500 motionister. Det var femte gang der blev afviklet Royal Run, siden kronprins Frederik i 2018 åbnede den gigantiske løbefest for hele Danmark.
Kronprins Frederik ankom præcis til Herning centrum klokken 13.14 og blev modtaget af Herning Kommunes borgmester Dorte West (V), inden de begge løb med på fem-kilometerruten. Klokken 13.45 tog han plads, foran alle motionister i startområdet på fem-kilometeren, foran murer Gry Astrups fantastiske flotte murværk.
Kronprinsen stod klar, vinkede med flaget, og sendte første gruppe af motionisterne af sted, inden han selv løb med i gruppe to. Kronprins Frederik var i Herning i god løbeform. Hans sluttid på de fem kilometer blev 24.26. Han blev nummer 166 af de cirka godt 10.000 løbende på distancen.
Midt på formiddagen blev de to første grupper af motionisterne sat i gang. Klokken 10.00 startede alle One-mile løberne op og derefter klokken 11.00 gjaldt det 10 km-distancen.
Med mere end 30.000 mennesker i Herning midtby mandag, 2. pinsedag, var der dømt folkefest under Royal Run. "Fantastisk" var det mest brugte ord hos borgmester, butikker, deltagere og tilskuere. Herning var for første gang værtsby under Royal Run, hvor kronprinsen trak tusinde af tilskuere på gaden - både ved start og i målområdet omkring Torvet og hele vejen rundt på ruten i midtbyen.
Alle arrangørerne i Herning håber stærkt på, at dagens store folkefest, Royal Run, vender tilbage.

 

 

 

I startboksen ventede mange tusinde vestjyder på, at dagens løb skulle sættes i gang. Her klokken 10.00, om formiddagen, venter dagens første di-stance på 1609 meter, One-mile, hvor i alt 3201 gennemførte.

 

Dagens kongelige motionist, kronprins Frederik, ankom først på eftermiddagen og startede alle motionister på de fem kilometer op, inden han i gruppe to selv løb med.

 

 

Danmarks bedste murer, 18-årige Gry Astrup, fra No ved Ringkøbing, havde travlt med at få værket færdig, så kronprins Frederik kunne lægge den sidste sten på plads og afslutte murværket.

 

En mange, mange, meter lang kø var linet op mod starten og ventede på at kunne gennemføre den distance de var tilmeldt. Omkring 1000 deltagere blev sendt af sted ad gangen.

 

Dagens sidste distance, fem kilometeren, hvor selv kronprinsen deltog havde flest tilmeldte  delta-gere. Mere end 10.000 løb sammen med kronprins Frederik på ruten, de fem kilometer i Herning by-midte.

Intet mindre end 91894 var tilmeldt Royal Run 2023 på tværs af alle løbsbyer.

Tilmeldingerne fordelte sig på følgende måde:  
40.203 deltagere i København/Frederiksberg
18.371 deltagere i Herning
13638 deltagere i Aabenraa
9933 deltagere i Nykøbing Falster
9749 deltagere i  Nyborg

 

 

Kronprins Frederik var for publikum, de mange fremmødte langs ruten, vældig populær. Frederik gav under løbeturen enkelte high fives til publi-kum.

 

Mange frivillige havde meldt deres hjælp til, at få et så stort arrangement til at fungere perfekt. Hele afviklingen i Herning fandt sted helt uden proble-mer. Godt over 30.000 mennesker var på plads i Herning bymidte, som enten deltager eller publi-kum.

 

Eftermiddagens femkilometerrute er her sat i gang. Kronprins Frederik havde sendt første gruppe af sted, hvorefter han selv løb med i anden start-gruppe.

 

Bag startportalen havde flere tusinde løbere linet sig op, og var klar til at blive sendt af sted. De mange tusinde løbere blev sendt af sted i hold på godt omkring 275 - 300 personer.

Et af højdepunkterne i Herning ud over motionsløbet Royal Run var da Danmarks bedste murer, 18-årige Gry Astrup  fra No ved Ringkøbing, sammen med kronprins Frederik skulle lægge sidste sten på det ene af hendes to værker ved dagen Royal Run. Derfor havde Gry efterladt et hul i toppen af muren, så kronprinsen kunne give sig i kast med murske og mørtel og lukke hullet til.
De sidste par måneder, efter kontakten fra Herning Kommune, havde murer Gry Astrup nemlig knoklet på et hemmeligt - og kongeligt - projekt hjemme i hendes forældres indkørsel i Ringkøbing. Fremstillet to små mure til dette års Royal Run i Herning, hvor kronprins Frederik så lagde det sidste sten på.
Der var stor glæde over denne Royal Run-succes i Herning bymidte. Det populære Royal  Run trak tusindvis af mennesker til byen, hvor flere benyttede lejligheden til at gå på Café, på beværtning, på restaurant og i butikker.
Borgmester Dorte West (V) og citychef, Allan Kristensen var meget begejstret over dagens store succes. Citychefen roste hele arbejdet op til kommunen og menneskerne omkring afviklingen af Royal Run i byen og håber glædeligt på, at det måtte gentage sig en anden gang.
 

 

Her til venstre er murer, 18-årige Gry Astrup, ved at gøre muren færdig, så kronprins Frederik kan stå op ad og sende løberne ud på de fem-kilometer.

 

En meget stolt kronprins Frederik løb med på fem-kilometerruten, sammen med over 10.000 andre motionister, der også havde tilmeldt sig efter-middagens sidste løb i Herning.
 

Det gik slag i slag hen ad kørebanen ved dette års Royal Run i Hernings bymidte. Der blev i Danmark igen sat rekord i år, med et deltagerantal på om-kring 92.000 løbere.

 

Ventetiden op mod startboksen var rimeligt lang, da mange tusinde motionister havde meldt deres ankomst til dagens Royal Run i Hernings bymidte.
I Herning havde i alt  18.371 løbere tilmeldt sig.
 

Royal Run slog for andet år i træk deltagerrekord med mere end 92.000 deltagere fordelt i hele landet. Den kongelige deltagelse i dette års Royal Run var stor. Hele kronprinsfamilien deltog i flere løb fordelt flere steder i landet. Kronprinsen løb som planlagt med på One mile-distancen  i Aabenraa, 5 km i Herning, og 10 km i København, mens kronprinsesse Mary løb One mile i Nyborg, og som noget nyt deltog hun på den såkaldte WALK-distance, altså gik de 5 km i Nykøbing Falster.
Men derudover stillede samtlige af kronprinsparrets fire børn, Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine også klar til start på One mile-distancen hjemme i København, hvor kronprins Frederik om aftenen fik selskab af sønnerne Christian og Vincent på hovedstadens 10 km-distance.
 

 

 

Her på billedet er det folk fra One-mile distancen, 1.609 m, der spadserer over målstregen.
Det var dagens første løbere, der startede op klokken 10.00.

 

Et af dagens højdepunkter var, da kronprins Frederik løb med på fem-kilometeren i tiden 24:26. Kronprinsen fik en placering som nr. 166.

 

I målområdet valfartede her på billedet alle 10-kilometer løbere over målstregen. Det var dagens anden og længste distance, der blev afviklet i Hernings bymidte.

Inden dagens store folkefest i Herning kunne starte op, skulle de sidste småting lige være på plads. Murer Gry Astrups flotte murværk skulle lige færdiggøres, inden kronprins Frederiks ankomst. Alle motions-løbere  måtte ligeså være på plads i startportalen, inden Frederik kunne vinke med flaget og sende første gruppe af sted, for så selv at løbe med i gruppe 2 på fem-kilometeren.

Flere aktører i Hernings midtby storglæder sig over dette års, 2. pinsedags, vellykkede folkefest, Royal Run-event 2023. Herning Kommunes borgmester Dorte West (V) håber og krydser fingre for, at Royal Run vender tilbage, så Herning kan få lov til at gentage dagens store løbesucces. Hernings borgmester havde løbet med i dagens alle tre ruter, One-mile, 10 kilometer og sluttede af sammen med kronprinsen på fem kilometer.
Det lod til at, 55 årige, kronprins Frederik havde hygget sig i Herning. Der var i værtifald både tid til selfies og en sludder med de mange fremmødte langs ruten. Kronprinsen skød, murede og løb under folkefesten i Midtjylland.

 
Københavns Metro 2002
Storebæltsforbindelsen 1997
øresundsforbindelsen 2000
Bridgewalking over Lillebæltsbroen 2016
Folkecykling over DEN NYE LILLEBæLTSBRO 1995
Brovandring inde i Sallingsundbroen 1988

Parken Danmarks Nationalstadion 1991