FOLKECYKLING
over DEN NYE LILLEBÆLTSBRO
Søndag den 17. september 1995 |
Adskillige cyklister fra hele
landet drog til Fyn, for at deltage i folkecyklingen over den nye
Lillebæltsbro. Et sted mellem 5.000 - 8.000 mennesker, både store og små,
menes at have cyklet over de to broer. |
I anledningen af den nye Lillebæltsbros 25
års jubilæum i 1995 blev motorvejsbroen, søndag den 17. september, åbnet for
offentligheden, der fik mulighed for at cykle over selve broen.
Motionscykelklubben Baghjulet i Middelfart stod for selve arrangementet og havde
i samarbejde med Vejdirektoratet afspærret den ene kørebane på broen.
Folkecyklingen startede under selve broen, på Fynssiden, ved Strandvejen mellem
Middelfart og Strib, hvor 2 ruter, en kort på ca. 12 km og en lang rute på ca.
28 km var mærket af. Begge ruter var planlagt således, at man cyklede over de to
Lillebæltsbroer, først den nye og derefter den gamle.
Middelfart Kommunes borgmester Steen Dahlstrøm åbnede præcist kl. 9.00
løbet og bød cyklisterne velkommen, inden han sluttede af med at sige, at det
var et godt initiativ fra Motionscykelklubbens side med dette arrangement.
Det var en stor oplevelse for mig at cykle over begge broerne. Jeg kørte den
lille rute på 12 kilometer.
Folk stod i en meget lang kø og
ventede på, at der blev givet signal til at cykle op på den nye
Lillebæltsbro. Start fandt sted fra Fyns side, hvor vejdirektoratet havde
afspærret hele venstre side af motorvejen. |
Den nye Lillebæltsbro er
1.700 meter lang, 33,3 meter bred og har et frit spænd på ca. 600
meter. Gennemsejlingshøjden er 44 meter. Gennemsejlingshøjden for
Lillebælt er dog betinget af Den gamle Lillebæltsbro, der har en
gennemsejlingshøjde på 33 meter.
Broens arkitekt var Orla Mølgaard-Nielsen.
Til højre er adskillige cyklister klar til at cykle op på
motorvejsbroen. |
Hele venstre side af motorvejen
var spærret af, for at give plads til alle cyklisterne. |
|
På broen underholdte Post Danmarks
orkester med musik i anledningen af jubilæet. |
|
På højre side af motorvejen var de
tre vognbaner reduceret ned til to baner, hvor bilisterne kørte i begge
retninger. |
Den nye Lillebæltsbro er Danmarks første hængebro. Broen
påbegyndte sin opførelse i 1965, hvor indvielsen af den
anden Lillebæltsbro fandt sted den 21. oktober 1970. Egentlig havde det været planen
at lade trafikminister Ove Guldberg åbne broen, men regeringen og især
trafikministeren blev udsat for kraftig folkelig kritik.
Den 20. august 1970 kom
der derfor officiel meddelelse om, at opgaven var overladt til kong Frederik den
Niende. Midt på eftermiddagen ankom kong Frederik IX og dronning Ingrid til
festpladsen.
Kongen sagde: ”Når jeg nu klipper snoren over, åbnes der en ny færdselsåre
mellem Jylland og Fyn.” Der blev klippet, og de tilstedeværende råbte hurra.
Kongebilen og seks busser til de officielle gæster gjorde sig klar, og var de
første der kørte over den nye Lillebæltsbro.
Lillebæltsbroen har en længde på 1700 meter, deraf et midterspand på
600 meter, hvert sidespand er på 240 meter. De to brotårne, pyloner er hvert 120
meter høje og bygget af beton. Broen er ophængt af to tykke stålkabler, der
hvert er 1500 meter lange. Under broen er der en fri gennemsejlingshøjde på 44
meter.
Det var søndag morgen, den 17.
september 1995. ”Folkecyklingsdag” over Den nye Lillebæltsbro i
anledning af jubilæet. Klokken er 6.15, den værste søvn er gnedet af
øjnene, man kiggede ud af vinduet og hvad så man? Det var begyndt at
småregne! Sørens også – skulle hele arrangementet nu drukne i regn? |
Ikke nok med folkecyklingen
over den nye Lillebæltsbro var broens største arrangement, Taulov
Motions Bromarathonløn, hvor ikke mindre 4.117 løbere var tilmeldt.
Det var Danmarks hidtil største marathon. |
Mod aflevering af startkort, der kostede 20 kroner, blev
man belønnet med et flot bro-diplom. Diplomet vi fik var et dokument for, at man
havde cyklet over motorvejsbroen i anledningen af den nye Lillebæltsbros 25 års
jubilæum.
To af Danmarks mest markante bygningsværker blev denne søndag, 17. september
1995 fejret. Den 1178 meter lange gamle Lillebæltsbro med 2 jernbanespor og en
5,6 meter bred kørebane, der fyldte 60 år den 14. maj, og så den 1700 meter
lange nye Lillebæltsbro med sine 6 spor, plus nødspor, i en samlet bredde på
26,6 meter, som har stået i 25 år den 21. oktober. De to broer står som varetegn
for dansk ingeniør- og bygningskunst.
Trafikalt betød brojubilæet, at der var kø op til 10 km i begge retninger. Ikke
mindre end 10.000 biler var parkeret på de to sider af broen. Som bekendt måtte
også en af dagens fodboldkampe udsættes, da spillerne ikke kunne komme frem til
tiden.
Alt i alt må det siges, at det dobbelte brojubilæum blev fejret med en bragende
succes.
Langt over 15.000 mennesker menes at have besøgt
Lillebæltsbroerne, denne regnvejrsfulde søndag, i anledningen af
afviklingen af folkecyklingen og bromarathonløb over broerne.
Fotoet til venstre, den første
faste forbindelse over Lillebælt, gitterdragerbroen, den gamle
Lillebæltsbro, opført i årene 1925-1935.
Fotoet til højre, hængebroen, den nye Lillebæltsbro opført i årene
1965-1970. |
Den første trafik over den
gamle Lillebæltsbro. Toge, busser, biler og adskillige mennesker myldrede dengang
over broen på indvielsesdagen den 14. maj 1935. I dag, 60 år senere
fik jeg så muligheden for at cykle over den. |
|
Her, det fantastiske flotte
bro-diplom vi fik som bevis for, at havde cyklet på motorvejen. |
|
|
|