Kronprinsparrets
Prisuddelinger

Holstebro 8. oktober 2016

 

Allerede midt på eftermiddagen ankom kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til Midtjylland, Musikteatret i Holstebro, hvor kronprinsparrets uddeling af priser 2016 skulle finde sted.

Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim.

Printervenlig version

Lørdag eftermiddag, den 8. oktober 2016, drog kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til Holstebro, for om aftenen, i samarbejde med Bikubenfonden og DR, at uddele Kronprinsparrets Priser 2016. Prisuddelingen fandt sted i Musikteatret Holstebro ved et gigantisk show, der blev sendt live på DR1.
Kronprinsparret benyttede sig faktisk af DSB-tog, for at komme fra København til Jylland, hvorfra de fra en station i  det jyske blev hentet af deres chauffør, og kørt i krone 68 det sidste stykke til Holstebro.
Præcis klokken 17.00 ankom kronprinsparret op foran det nye rådhus, hvor borgmester H. C. Østerby, Holstebro Kommune, forestod byens modtagelse ved rådhusets hovedindgang, inden de sammen spadserede
de ca. 100 meter, fra det nye rådhus op til det gamle i gågaden, hvor han livligt fortalte om byen og dens udvikling.
Den otteårige blomsterpige, Signe Byskov Larsen, fra Mejrup Skole overrakte kronprinsesse Mary velkomst-buketten.
 

 

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankom til Musikteatret i Holstebro i kongehusets krone 68.

 

Holstebro Kommunes folk havde meget travlt om eftermiddagen, med at lægge den røde løber ned på Torvet, foran det gamle rådhus.

 

 

 

Kronprinsparret spadserede sammen med Holstebro Kommunes borgmester, H. C. Østerby, op på torvet foran det gamle rådhus i gågaden, hvor kronprinsparret hilste på byens bronze-skulptur, Maren.

Bronzeskulpturen kaldes i daglig tale Maren å æ Woun”. Kunstværket er fremstillet af kunstner Alberto Giacometti.

Foran Musikteatret havde Danmarks Radio en hektisk eftermiddag i Holstebro. DR1 skulle transmittere prisuddelingen live.
Showets værter var Kåre Quist og Stéphanie Surrugue.

Borgmesteren mindede undervejs kronprinsessen på, at det var tre år siden, hun sidst var i Holstebro, da hun dengang, 3. oktober 2013, besøgte børnehaven Koglehuset i forbindelse med Børnehjertefondens arbejde med at udbrede bedre sundhedsvaner.
Omkring 800 borgere havde taget opstilling langs ruten og rundt om Torvet ved det gamle rådhus.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary kom, de så og de sejrede og hundredvis af Holstebros borgere fra nær og fjern var i tørvejr valfartet op i gågaden, for at få et glimt af de kongelige, der gæstede byen.
I det meget kolde nærmest vintervejr, på torvet, foran det gamle rådhus i Nørregade, optrådte de frysende elever fra Det Kgl. Teaters Balletskole i Holstebro.
Kronprinsparret satte simpelthen Holstebro på den anden ende med deres tilstedeværelse i gågaden. Atmosfæren var helt fantastisk, fra det øjeblik Mary og Frederik tog hul på deres triumftog gennem byen, ved at træde helt ud til folket, komme i nærkontakt med nogle af deres mest loyale fans i Midtjylland.
 

 

Frysende elever fra Det Kgl. Teaters Balletskole i Holstebro gav en flot opvisning, foran det gamle rådhus, på Torvet i gågaden.

På den røde løber fortalte Holstebro Kommunes borgmester, H. C. Østerby, kronprinsparret om byen, om Peter Schaufuss balletten og Marens sande værdi.

 

 

Foran det gamle rådhus fortalte borgmesteren med fingeren og museumsdirektør Folke Kjems stolt historien om byens Kvinde på Kære, der i daglig tale kaldes Maren.

 

Kronprinsesse Mary spadserede hele vejen rundt om bronzeskulpturen, men var tæt på at snuble over den røde løber.

Under det royale besøg i Holstebro kom kronprins Frederik og kronprinsesse Mary meget tæt på den helt unikke skulptur, der også kaldes "Miraklet i Holstebro"
Kronprinsparret blev af borgmesteren og
museumsdirektør Folke Kjems budt velkommen og præsenteret for byens "førstedame", hørte lidt om hendes historie og betydning for byen. Fx at hun har 50 års jubilæum og er blevet symbolet på Holstebros position som byen og kommunen, der har dråber af kultur i alt.
Det kom meget bag på kronprinsparret, da Østerby fortalte dem, at det gigantiske kunstværk af
Alberto Giacomettis, Maren, der i sin tid blev købt af kommunen for 210.000 kroner, er steget en hel del gennem tiderne.
Værket er faktisk i dag forsikret for 600 millioner kroner.

 

Kronprinsparret viste stor interesse i fortællingen om Giacomettis unikke bronzeskulptur, "Miraklet i Holstebro",  på Torvet.

 

Museumsdirektør Folke Kjems fortalte vældig stolt kronprins Frederik og kronprinsesse Mary om skulpturen.

Om aftenen, klokken 21.00, gik Prinsgemalens Prisuddeling fra Musikteatret Holstebro i luften.
Hvert år afholdes Kronprinsparrets Priser et nyt sted i Danmark, hvor det i år blev afviklet i Holstebro.
Det blev en festlig aften med kunstneriske indslag centreret omkring Kronprinsparrets overrækkelse af fire priser. De fire priser i år gik bl.a. til den landsdækkende organisation Børn, Unge & Sorg, der fik overrakt Kronprinsparrets Sociale Pris. Kronprinsparrets Kulturpris gik til filminstruktør og manuskriptforfatter Tobias Lindholm.
De to Stjernedryspriser faldt i år til henholdsvis musiker og mundharpist Mathias Heise samt Tegnestuen Johansen Skovsted Arkitekter.
Både modtageren af Kronprinsparrets Sociale og Kulturpris modtog hver en præmie på 500.000 kroner.
De to Stjernedrysmodtagere blev hver belønnet med 50.000 kroner.
Alle prisuddelinger blev fejret ved et gigantisk show, afviklet i Musikteatret Holstebro. Showets tv-værter var
Kåre Quist og Stéphanie Surrugue.

 

Efter fremvisningen på Torvet i Nørregade, gågaden, spadserede kronprinsparret, med følge, tilbage til kronebilen foran det nye rådhus.

 

Efter modtagelsen i midtbyen holdt Krone 68 klar, til at køre kronprinsparret om til Musikteatret, hvor aftenens tv-show, prisuddelinger fandt sted.

 

Kronprinsen & Kronprinsessen

Frederiks
besøg i
Herning
1989
 

Mary &
Frederiks
forlovelse
2003

Bryllups-
festlighederne
maj 2004
  

 Bryllups-
dagen
14. maj
2004

Krydstogt
Kongeskibet
26. - 29. juli
2004

Indvielse af
Anker Fjord
Hospice
12. okt. 2006

Frederik modtog
EM-heltene
hjem fra Norge
28. januar 2008

Kronprinsparrets
besøg i Haderslev
og Vojens
17. juni 2008

Kronprins
Frederik
40 år
2008

Besøg på
Flymuseet
Stauning
1. okt. 2010
Hanstholm
Thisted
23. - 24. aug.
2011