Kronprinsen 40 år

 

Fødselsdagsbarnet kronprins Frederik viste sig, mandag den 26. maj 2008, på balkonen sammen med sin mor dronning Margrethe og modtog folkets hyldest.

Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim.

Printervenlig version

Kronprins Frederik fyldte mandag den 26. maj 2008 rundt. Frederik viste sig sammen med dronning Margrethe, prins Henrik, kronprinsesse Mary og børnene Prins Christian og prinsesse Isabella på 40 års fødselsdagen klokken tolv på balkonen, ved Christian IX's Palæ på Amalienborg Slot. Mange Københavnere var, trods regnen silede ned, alligevel valfartet til Amalienborg Slotsplads, for at hylde fødselaren.
Kronprinsens bror prins Joachim var ikke til fødselsdag. Prins Joachim og prinsesse Marie var taget på bryllupsrejse. Marie og Joachim blev to dage før, lørdag 24. maj, viet i Møgeltønder kirke, men fest blev der alligevel.
Fødselsdagsfesten blev holdt fem dage efter den runde dag, lørdag den 31. maj 2008, hvor 170 festklædte gæster var indbudt. Mary havde arrangeret det hele, erklærede Frederik. Aftenen var fuld af mange overraskelser, lo Mary hemmelighedsfuldt.

 

Den Kongelige Livgardes Musikkorps mødte op, lidt i tolv. Den Kongelige Livgarde var påklædt i de blå bukser, hvide striber og mørkeblå våbenjakke.
Den røde våbenjakke anvendes til dronningens fødselsdag.

Den kongelige familie kom samlet ud på balkonen, fra venstre: prins Henrik, kronprinsesse Mary med prins Christian, kronprins Frederik med prinsesse Isabella og sidst dronning Margrethe.

Kronprins Frederik havde valgt Orangeriet, ved Fredensborg Slot, til stedet, hvor han ville holde sin store fødselsdag.
Det er et meget smukt sted der ligger tæt ved Kancellihuset, hvor kronprinsparret bor. Orangeriet anvendes til mange ting. Egentlig er det et sted, hvor Fredensborg Slots sarte planter opbevares om vinteren, inden de til foråret igen kan sættes ud i haven og parken. Der opbevares de sjældne vækster, som figentræer med de mest herlige figner, der spises på slottet, appelsintræer, citrustræer og mange andre spændende træer og buske.
Da Orangeriet i 1995 blev bygget, besluttede regentparret også, at det skulle være et sted, hvor man kunne opholde sig, og anvendes nu jævnligt til både små og store middage. Der var til Frederiks fødselsdag dækket pænt op i Orangeriet på Fredensborg Slot, hvor menuen bestod af asparges, fiskesuppe, kalvesteg og chokoladekage.

 

Den kongelige familie modtog folkets hyldest fra Amalienborg Slotsplads. Selvom regnen silede ned den dag, var mange borgere alligevel mødt op.

Orangeriet ved Fredensborg Slot blev anvendt til festlokale ved kronprinsens fødselsdag, 31. maj.
Efter middagen gik alle over i privaten, Kancellihuset.

Ved Kancellihuset i baghaven var der opsat et dansetelt, hvor festen fortsatte til den lyse morgen. Selvom der var hyret flere musiknavne, var det først vennerne der hyldede Frederik fra scenen. Med Peter Heering som konferencier, stillede først Mary, den kvindelige del af vennekredsen og efterfølgende den mandlige sig op for at fejre Frederik. Mary stillede sig op ved siden af klaveret hos Chris Minh Doky og sang en ballade for sin mand. Teksten havde hun hentet hos Jarl Friis-Mikkelsen, mens melodien var komponeret til lejligheden af Bent Fabricius-Bjerre.
Balladen havde Mary fået indspillet på en cd i et studie, som hun forærede Frederik til evigt minde. 
Begejstringen blev ikke mindre, da Anne Linnet og Lars H.U.G. overtog scenen. Senere rockede Frederiks god ven, Alex Nyborg Madsen, med sit Led Zeppelin Jam. Henning Stærk afsluttede det hele.

             

Politiet holdt i regnen god ro og orden på Amalienborg Slots-plads.

Prinsesse Isabellas første balkonscene, ved sin fars 40 års fødselsdag, 26. maj 2008.

Kronprinsen & Kronprinsessen

Frederiks
besøg i
Herning
1989
 

Mary &
Frederiks
forlovelse
2003

Bryllups-
festlighederne
maj 2004
  

 Bryllups-
dagen
14. maj
2004

Krydstogt
Kongeskibet
26. - 29. juli
2004

Indvielse af
Anker Fjord
Hospice
12. okt. 2006

Frederik modtog
EM-heltene
hjem fra Norge
28. januar 2008

Kronprinsparrets
besøg i Haderslev
og Vojens
17. juni 2008

Besøget på
Flymuseet
Stauning
1. okt. 2010

Hanstholm
Thisted
23. - 24. aug.
2011
Mary på
skoleudflugt
i Næstved
6. okt. 2014