Kronprins Frederik
World Masters Games
Veteranlegene 1989

 

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, protektor for veteranlegene World Masters Games, var på plads på Herning Stadion, søndag aften den 23. juli 1989, da legene World Masters Games i Herning, via et gigantisk flot show blev åbnet. Omkring 8000 begejstrede tilskuere var den sommeraften på plads på Herning Stadion.

Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim.

Printervenlig version

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik var sommer 1989 protektor fra kongehuset ved åbningen af veteranlegene World Masters Games på Herning Stadion. Herning Kommunes daværende borgmester N. O. Hansen modtog kronprinsen ved ankomsten til Herning, hvor kommunen i Midtjylland forestod afviklingen af de olympiske veteranlege i samarbejde med Århus og Aalborg Kommune.
Den 21-årige kronprins Frederik overværede søndag den 23. juli 1989 åbningsceremonien på Herning Stadion.
Under den officielle indmarch blev det olympiske flag for veteranlegene båret ind og hejst til tops, nationalmelodier og åbningstaler blev afviklet.

           

Protektor for World Masters Games 1989, kronprins Frederik, blev ved indgangen til Herning Stadion modtaget af Herning Kommunes borgmester N. O. Hansen.

Kronprinsen blev med følge fulgt ind på stadion, ind i VIP logen på midten ved banens langside.

En flot scene kombineret med et imponerende lydanlæg dannede rammen om hele showet, og en særdeles veloplagt Jesper Klein sørgede for at kæde de forskellige punkter sammen - krydret med musik og overraskende bifald til publikums store begejstring.
Åbningsceremonien på stadion forløb perfekt. Bortset fra en halv times forsinkelse formåede det spændende og varierede program at fange publikum i næsten fire timer. Selv vejrguderne viste sig fra deres venlige side og lod højtideligheden foregå i lunt sommervejr trods truende tordenskyer.
Efter den officielle indledning blev stadion invaderet af omkring 50 faldskærmsudspringere, der bød på præcisions-, formations- og tandem-spring. Inden da havde ni svæveflyvere fløjet i formation over stadion og sendt en hilsen til veteranlegene - direkte via deres radio gennem højtaleranlægget.
Senere fulgte en række opvisninger i form af kørestolsdans, gymnastik, sjippekonkurrence og tattoo, og der blev sat et festligt punktum for aftenen med kæmpespringvand, lasershow og et gigantisk fyrværkeri.

           

Det officielle olympiske flag for veteranlegene blev båret ind og hejst til tops under national-melodierne.

Også protektor kronprins Frederik var flankeret af de to andre borgmetre, Thorkild Simonsen, Århus, og Kaj Kjær fra Ålborg ved åbningen af veteranlegene.

           

Hernings borgmester N. O. Hansen under åbnings-højtideligheden ved World Masters Games i Herning.
De tre borgmestre fra værtsbyerne var på plads i Herning.

Idrætsudøvere med 71 forskellige nationaliteter marcherede ind på stadion under åbnings-ceremonien. Her idrætsudøvere tilmeldt fra USA.

I godt to uger dystede 5400 idrætsudøvere fra 71 nationer i 42 forskellige sportsgrene og N. O. Hansen mindede alle om, at veteranlegene er tænkt som både en sportslig og en tværfolkelig begivenhed, hvor kammeratskab sættes lige så højt som konkurrencerne.
Ungarns vicesportsminister, Tamas Ajan, der repræsenterede de internationale idrætsorganisationer, betegnede The World Masters Games i Herning som en af de vigtigste sportsbegivenheder i dette århundrede og lagde vægt på, at veteranlegene er en vidunderlig lejlighed til at mødes omkring bredde-idrætten. Samtidig takkede han værtsbyerne, fordi de havde sikret legene i fremtiden.
Inden da havde formanden for Dansk Idræts-Forbund, Kaj Holm, udtrykt tilfredshed med, at World Masters Games ikke længere kun er for de tidligere topidrætsfolk. Legene var oprindeligt tænkt for tidligere mestre, men på dansk initiativ er der nu plads til både tabere og vindere - helt i tråd med DIF's målsætning.

           

Alle folk på stadion holdt øje med himlen efter den officielle del af programmet, da underholdningen kom flyvende oppe fra. Det var et gigantisk show.

Godt 50 faldskærmsudspringere landede perfekt på grønsværens midte, da de fløj ind over Herning Stadion. De bød bl.a. på præcisions-spring med mere.

          

Bermuda en af de 72 nationer under indmarchen den herlige sommeraften på Herning Stadion.

Under det gigantiske show ved åbningsceremonien af World Masters Games, blev der kastet slikkepinde ud til publikum og selvfølgelig fik VIP logen også.

Kronprinsen & Kronprinsessen

Mary &
Frederiks
forlovelse
2003

Bryllups-
festlighederne
maj 2004
  

Bryllups-
dagen
14. maj
2004

 Krydstogt
Kongeskibet
26. - 29. juli
2004

Indvielse af
Anker Fjord
Hospice
12. okt. 2006

Frederik modtog
EM-heltene
hjem fra Norge
28. januar 2008

Kronprinsparrets
besøg i Haderslev
og Vojens
17. juni 2008

Kronprins
Frederik
40 år
2008

Besøget på
Flymuseet
Stauning
1. okt. 2010

Hanstholm
Thisted
23. - 24. aug.
2011
Mary på
skoleudflugt
i Næstved
6. okt. 2014