Svensk statsbesøg
  i Danmark
  2007

 

Det var anden gang den svenske kongefamilie officielt besøgte Danmark. Kong Carl XVI Gustaf og dronning Silvia, samt deres ældste datter, kronprinsesse Victoria indledte onsdag 9. maj et tredages officielt besøg i Danmark. Sidst den svenske kongefamilie besøgte Danmark, var 32 år siden. Året 1975 kom kong Carl XVI Gustaf alene.
Kong Carl XVI Gustaf blev konge af Sverige i 1973. Ægtede Silvia Sommerlath året 1976.

Tekst af Per Brunsgård og fotos af Chris Christophersen.

Printervenlig version

Sveriges kongepar, kong Carl XVI Gustaf og dronning Silvia samt kronprinsesse Victoria besøgte det danske kongehus, dronning Margrethe, prinsgemal Henrik og kronprins Frederik et officielt statsbesøg i tre dage 9. til 11. maj 2007. De kongelige svenske gæster ankom med det svenske orlogsfartøj "Visborg" onsdag morgen den 9. maj ved Toldboden i København. Kong Carl Gustaf, prins Henrik og kronprins Frederik var alle tre i uniform, bar blå bånd og elefantordenen, Danmarks fornemmeste orden, oprettet i midten af det 15. århundrede, ved modtagelsen på kajen. Kong Carl Gustaf og dronning Margrethe er fætter og kusine.
Hjemme på Fredensborg Slot ventede kronprinsesse Mary på de kongelige gæster fra Sverige. Tog imod sammen med lille prins Christian. Kronprinsesse Victoria er gudmor til lille prins Christian.

 

 

Dronning Silvia, født den 23. december 1943.
Viet med kong Carl 19. juni 1976.
Forlovelsen fandt sted 12. marts 76.

Kong Carl XVI Gustaf, født den 30. april 1946.
Viet med Silvia 19. juni 1976.
Konge af Sverige 15. september 1973.

Kronprinsesse Victoria, født den 14. juli 1977.
Datter af kong Carl og Silvia.
Første kvindelige arving til tro-nen.

Der var dækket op til, helt privat, frokost i Holberg-stuen på slottet til de kongelige, mens de attacherede spiste i den kinesiske spisestue, der ligger ved siden af havesalen. Alle uniformer, med ordnerne, de havde på, ved den officielle modtagelsen på havnen, var blevet skiftet til jakkesæt.
Inden regentparret sagde værsgo blev det officielle billede taget på Fredensborg Slot. Efter frokosten startede et stramt program for de kongelige, undtagen Mary, der drog hjem til Kancellihuset, hjem til børnene, og fulgte statsbesøget på TV.
Onsdag startede allerede det tætpakkede program med bl.a. besøg på møbelfabrikken Fritz Hansen, Landbohøjskolen og Danmarks Idrætsforbund. Onsdagen blev rundet af med gallataffel på Christiansborg Slot, hvor der efter en fisketerrin blev serveret en oksemørbrad, dernæst roquefortærte og til sidst en mocca fragilité. Hertil prins Henriks hvid- og rødvin og til sidst champagne. Under middagen spillede Den Kongelige Livgarde både svensk og dansk musik. Sluttede af med C. C. Møllers "Godnat Galop". Danmarks dronning og den svenske konge talte.

 

Københavns politi eskorterede de kongelige rundt i byen, holdt trafikken tilbage, så kronebilerne kunne nå frem til gæsternes seværdigheder.

To blomsterpiger stod klar med blomster til dronning Silvia og kronprinsesse Victoria, foran den Svenske kirke.

Torsdagens program ved det svenske kongepar og den svenske kronprinsesses andendags besøg i Danmark gjaldt så karetturen fra Amalienborg til Københavns Rådhus, hvor overborgmester Ritt Bjerregaard tog imod og bød på de traditionelle rådhuspandekager. Mange tusinde fremmødte, var mødt op i hovedstadens gader for at få et glimt af de kongelige gæster i Danmark. Inden karetturen, klokken 11.00, fandt sted, besøgte kongeparret og kronprinsesse Victoria først den Svenske Kirke, Gustafskirken på østerbro, derefter sammen med regentparret og kronprins Frederik udstillingen "Dronning Ingrid" i Chr. VIII's Palæ på Amalienborgsmuseet.

 

Den svenske tronarving, kron-prinsesse Victoria, ankom også til den Svenske Kirke.

Torsdag morgen, klokken 9.00, ankom dronning Silvia og kong Carl XVI Gustaf til den Svenske Kirke, Gustafskirken i København. Herfra Amalienborgmuseet.

Hele eftermiddagen var sat af til besøg i Ørestaden, bl.a. på det nye IT-universitet, hvor Øresundstinget blev åbnet under temaet. "To lande - et arbejdsmarked - hvad skal der til?". Sidst på eftermiddagen fik Skandinaviens største shoppingscenter, Fields, på Amager, royalt besøg.
Torsdag aften overværede kong Carl Gustaf, dronning Silvia, kronprinsesse Victoria, dronning Margrethe, prinsgemal Henrik og kronprins Frederik en festforestilling af balletten "Sacre de Printemps" af Stravinsky i Operaen.
Den danske og svenske kongefamilie tog søvejen til Operaen i København. Sejlturen fra Amaliekajen, over til Operahuset, tog kun et par minutter.

Prinsesse Benedikte ledsagede dronning Silvia, fredag eftermiddag, rundt på Plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Der blev budt på dansk kaffebord.

Fredag 11. maj var sidste dag for statsbesøget. Kong Carl Gustaf, kronprinsesse Victoria og kronprins Frederik indledte dagen med virksomhedsbesøg hos Foss A/S i Hillerød, samtidig med at dronning Silvia og dronning Margrethe besøgte Michael Kvium-udstillingen på Ordrupgaard i Charlottenlund.
Prinsesse Benedikte ledsagede dronning Silvia på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, senere på dagen besøgte de Plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Efter rundturen på plejehjemmet var der dansk kaffebord, med wienerbrød, lige efter Silvias hjerte. Dronning Slivia besøgte også Royal Copenhagen i Glostrup.

             

Prinsesse Benedikte. født den 29. april 1944 på Amalienborg i København.

Dronning Silvia, født i Heidelberg 1943.
Kongeparret har tre børn: tronfølger, kronprinsesse Victoria, prins Carl Philip og prinsesse Madeleine.

De to tronfølgere, kronprinsesse Victoria og kronprins Frederik var sammen med kong Carl Gustaf til stede ved seminar om "Fremme af dansk-svensk samarbejde inden for ny energiteknologi" hos Dansk Industri. Ved tretten tiden deltog kongen og de to tronfølgere ved et frokostarrangement på Mikkelgaard i Rungsted.
Værten var fødevareminister Hans Christian Schmidt.
Som afslutning på statsbesøget, afholdte det svenske kongepar, fredag aften, returmiddag på rådhuset i Malmø.

Selv om lyset var grønt, var trafikken alligevel holdt tilbage af politiet, så den kongelige kortege, frit, kunne komme frem til deres seværdigheder.