550 år
    Ringkøbing
 
1443 - 1993
Købstadsjubilæum

 

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik ankom med Kongeskibet Dannebrog, mandag den 2. august 1993, til havnen i Struer.
Statsamtmand Thomas Opstrup tog officielt imod prinsgemalen på havnekajen og udråbte et trefoldigt leve.

Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim.

Printervenlig version

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik besøgte tirsdag den 3. august 1993 Ringkøbing, i anledning af byens jubilæum, 550 år som købstad. Hendes Majestæt Dronningen måtte på grund af sygdom melde afbud, da hun var indlagt i århus med et dårligt knæ. Prins Henrik ankom derfor alene til både Struer og Ringkøbing.
Prinsgemalen stævnede dog dagen før det officielle besøg i Ringkøbing ind med Dannebrog i havnen i Struer, aflagde derfor også et officielt besøg i Struer Kommune, hvor amtmand Th. Opstrup præcis klokken 10.00 forestod den officielle modtagelse af prins Henrik. På havnekajen udbragte han et trefoldigt leve for dronningens gemal, der gæstede Struer. Efter modtagelsesceremonien på kajen gik prins Henrik atter ombord på Kongeskibet for at skifte fra gallauniform til almindelig uniform, men tilskuerne på havnen kom dog ikke til at vente længe, før der igen skete noget.
De to kongelige gravhunde "Asterix" og "Zenobie" kom pludselig ned af landgangen med en hvidklædt tjener i snor, de trængte nemlig til at få fast grund under fødderne og få lettet deres ben.
Adskillige tusinde af kommunens borgere, i både Ringkøbing og Struer, var valfartet ud på gaderne for at hilse på prins Henrik.

Kongeskibet Dannebrog da den lagde til kaj i Struer 2. aug. 1993

 

Kongeskibet Dannebrog stævnede 2. august kl. 10.00 ind i havnen i Struer, da skibet stikker dybt og ikke kan gå ind i Ringkøbing havn.

Foran Struer Museum tog museumsinspektør Thomas Bloch Ravn imod prins Henrik, da han sidst på dagen, ifølge programmet, ankom.

           

Thomas Bloch Ravn ledsagede prinsgemalen rundt på museet i Struer. Prins Henrik fik et Ægte Struer Grovbrød med sig hjem.

Efter den officielle modtagelse på havnen tog Struer Kommunes borgmester over og ledsagede prins Henrik op på Rådhuset og bød velkommen.

Prins Henrik blev i Ringkøbing, ved Rådhuset, igen modtaget af amtmand Th. Opstrup, der udråbte et trefoldigt leve for prinsgemalen, inden han overdrog værtskabet videre til Ringkøbing Kommunes borgmester Vagn Kristensen.
Fanerne fra den opstillede faneborg hilste på, medens Ringkøbinggarden spillede Kongesangen. Efter modtagelsen præsenterede borgmester Vagn Kristensen og frue, prinsen for modtagelseskomiteen
. Borgmesteren bød officielt velkommen i Rådhushallen og overrakte byens gaver.
Gaven til prinsen var en instruktionsbog med titlen "Heavy Weather Sailing" og en "Splashdown" sejlerjakke tilegnet sejlere der sejler i hårdt vejr. Borgmester Vagn Kristensen bad prins Henrik, om at tage gaven til dronning Margrethe med hjem. Gaven til dronningen var et guldaftryk af det Danefæ, der to måneder tidligere blev fundet i Velling, og straks leveret til Nationalmuseet i København.
Gæstebogen var i Rådhushallen fremlagt i anledningen af det royale besøg.

           

Prins Henrik ankom fra Kongeskibet i Struer, til Ringkøbing, 3. august, i kongehusets krone 2.

Politiet holdt et vågent øje for prinsgemalen. Sikkerheden omkring de kongelige gæster er stor.

 

 

 

Prinsen afslørede skulpturen tirsdag 3. august 1993. Henrik trak det hvide dækken af værket.

Skulpturen afsløret, "Bølge", øst for Rådhuset i Ringkøbing.
Kunstværk af Niels Aage Schmidt.

Borgmester Vagn Kristensen ledsagede prinsen rundt i byen.

Udenfor afslørede prinsen øst for Rådhuset et varigt minde for byjubilæet, kunstværket, granitskulpturen "Bølge", udført af billedhugger Niels Aage Schmidt. Derefter videre i krone 2, op ad Grønnegade, hen ad Algade,  Kongevejen, Fjord Allé, Tangsvej og Nørredige, igennem det gamle Ringkøbing til Amtstorvet, Østergade 41, hvor Prins Henrik på torvet blev modtaget af amtsborgmesteren S. E. Kristensen og frue. Efter modtagelsen på rådhuset spadserede hele følget igennem gågaden ned til Torvet. Foran amtsrådhuset var der opsat en overdækket tribune til gæsterne. På Torvet blev der underholdt med musik og forskellige optræden.
Frokosten indtog prinsen på Hotel Ringkøbing sammen med indbudte gæster. Ved receptionen hjalp personale fra Hotel Fjordgården i Ringkøbing til med serveringen. Menuen ved de runde borde var små vandbakkelser med laksemousse og pyntet laksestykker på pinde, spyd med kæmperejer og marinerede røgede muslinger, spyd med udstukne grøntsager, canape med røget østersølaks/røget helt/rejer og roastbeef på pinde, ost på pinde, frisk frugt og friske bær, chokoladekonfekt, og dertil hvidvin og mineralvand både med og uden citrus.

           

Ringkøbings borgmester Vagn Kristensen spadserede med Hans Kongelig Højhed fra Amtsrådhuset, ned til det gamle Torv midt i byen.

Prins Henrik sammen med indbudte gæster til frokost på Hotel Ringkøbing.

Efter værtskommunens frokost fortsatte det royale besøg med virksomhedsbesøg på vindmøllefabrikken, Vestas i Lem, (Vestas Wind System A/S), samt en rundvisning i Smedenes Hus.
Sidst på dagen, inden afsked med Ringkøbing, indviede prinsen flygtningelandsbyen i udkanten af byen.
Om aftenen holdt regentparret reception, for alle værterne fra begge kommuner, på Kongeskibet Dannebrog i havnen i Struer.

Prinsgemalen

Amalienborg
Vagtskifte

  Landgang fra
Dannebrog
1996

Ombord på
Dannebrog
2001

Sommertogt
Vestjylland
september
2006

Prinsgemalens
skulpturer på
Torvet i Ringkøbing
2015 - 2016

Prins Henrik
overdrager sin skulptur
til Ringkøbing
8. maj 2017

25. & 20.
februar 2018
Prinsens bisæt-
telse/sidste rejse