Amalienborg, residensslot i København.
Slottet består af fire ens palæer, der omgiver Amalienborg Plads med
Salys rytterstatue af Frederik den 5. i midten.
Den Kongelige Livgarde, hvis fornemmeste opgave og pligt er at beskytte
de Kongelige.
For at du kan aftjene din værnepligt i livgarden kræves, at din højde
mindst er 175 cm.
Den Kongelige Livgarde består af et musikkorps, tamburkorps og en våbenbærende
styrke.
Vagtskiftet udføres ved en vagtparade, der finder sted, dagligt klokken
12.00, uanset hvilken af de tre vagttyper: Kongevagt, Løjtnantsvagt eller Palævagt der finder sted.
Hele vagtstyrken skiftes ud og bliver på Amalienborg i 24 timer.
Umiddelbart efter vagtparaden, vagtskiftet
kl. 12.00 udføres første postskifte, hvor de på Slotspladsen værende
gardere udskiftes. Postskifte finder sted
hver anden time klokken 12.00, 14.00 og så videre. Garderne er på post
i to timer ad gangen, opholder sig derefter fire timer i vagtstuen, indtil de skal på post igen.
Postskiftet udføres på Slotspladsen med uret, starter dagligt ved køkkenport,
Christian den VIII's, Kronprinsens palæ, men kan ved særlige lejligheder finde sted fra Christian
den VII's palæ.
Den sidste post der bliver skiftet er Post for gevær, det er ham, der
har kommandoen på Slotspladsen.
Paraden her foran Christian den VII's palæ kl.
12.00 er en Palævagt. Amalienborg er i dagens anledning
ubeboet, derfor uden deltagelse af musikkorpset. Første postskifte,
Slotspladsen rundt, finder sted hos
kronprins Frederik, dernæst ved tidligere dronning Ingrids palæ og
sidst hos dronning Margrethe. |
Den Kongelige Livgardes Musikkorps
deltager i Kongevagter og Løjtnantsvagter. Denne form for vagtparade
finder sted såfremt Hendes Majestæt Dronningen, Hans Kongelige Højhed
Prinsen eller Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og Hans Kongelige Højhed Prins Joachim som regent eller
rigsforstander bor, er tilstede på
slottet, Amalienborg. Der marcheres med musik gennem byen.
Kongevagten kendetegnes på, at fanen
og trommen i dag timerne står ved kolonnaden foran kong C. VII palæ.
Kongevagt oprettes når Kongen eller HM Dronningen opholder sig på
Amalienborg.
Løjtnantsvagten kendetegnes på, at
kun trommen står fremme ved kolonnaden foran Christian den VII's palæ.
Løjtnantsvagt oprettes når HKH Prins Henrik bor på slottet, når HKH
Kronprinsen som regent eller HKH Prins
Joachim som rigsforstander ligeledes opholder sig på Amalienborg.
Palævagten kendetegnes når fanen og
trommen ikke er fremme ved kolonnaden foran Christian den VII's palæ.
Palævagt oprettes i så fald Kronprinsen eller Prins Joachim bor på
Amalienborg og ikke er regent eller rigsforstander, samt når Amalienborg er ubeboet.
Postskifte her foran Hendes Majestæt Dronning Margrethes palæ. Til højre
palævagten
med parade foran Christian den VII's palæ. Garden er påklædt i den mørkeblå
våbenjakke.
Den sidste post der skiftes er Post for gevær, det er ham der får
kommandoen på Slotspladsen. |
Den Kongelige Livgardes uniformer består
af blå bukser med hvide striber, mørkeblå våbenjakke og til galla
en rød våbenjakke. På hovedet bærer garderne en sort bjørneskindshue.
Den almindelige mørkeblå våbenjakke anvendes til daglig. Den røde våbenjakke
benyttes kun til galla. Det vil
sige til Dronningens fødselsdag, nytårsdag samt ved modtagelse af
fremmede statsoverhoveder.
Vagtparaden her: en Kongevagt med fane og tromme ved kolonnaden foran
Christian den VII's palæ, ved Hendes Majestæt Dronning Margrethes 60 års fødselsdag den16. april
2000. Ved særlige begivenheder i kongehuset: regentens fødselsdag, nytårsdag, samt modtagelse af
statsoverhoveder er livgarden påklædt i den røde våbenjakke.
|