Christiansborg Slot De Kgl. Repræsentationslokaler

Christiansborg Slot ligger på Slotsholmen omgivet af kanaler i hjertet af København. Danmark er et af verdens ældste monarkier, og slottet har en lang og dramatisk historie centreret omkring kongemagten. Under slottets smukke kobbertag huserer det store slot både Folketinget, Statsministeriet, kongehuset og Højesteret, og er dermed både den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Kong Christian den 6. (1699 - 1746), konge fra 1730 til 1746, påbegyndte opførelsen af Christiansborg Slot i 1731.
Kongen opførte et pragtslot præget af wienerbarok og fransk rokoko. Slottet blev 1. januar 1741 residensslot.
Det nuværende Christiansborg er det tredje, opført 1907 til 1928 under samme navn. Det tredje Christiansborg er tegnet af arkitekt Thorvald Jørgensen.
Christiansborg Slot består af adskillige sale, som Tronsalen, Christian 9's Gemak, Fredensborgsalen, Frederik 6's Gemak, Fløjlsgemakket, Hjørnegemakket, Riddersalen, Grønne salen, Taffelsalen, Abildgaardsalen, Prinsessegemakket,  Alexan-dersalen og Dronningens Håndbibliotek.

Tronsalen er traditionelt set den vigtigste og fornemmeste sal på et slot. Det er kulminationen på den lange række af gemakker af stigende betydning og pragt. Den ovale sal regnes også for et af de smukkeste interiører med de dobbelt-vævede silketæpper, søjlepilastrene i grøn, græsk marmor og en kopi af Thorvaldsens Alexanderfrise.
De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg omfatter den nyrestaurerede Riddersal med Bjørn Nørgaards gobeliner, der fortæller Danmarkshistorien i farverige billeder. Gobelinerne var en gave til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II på hendes halvtreds års fødselsdag 1990. Gaven blev over ti år færdiggjort og opsat i Riddersalen til hendes tresårsdag 16. april året 2000. Dronningen skænkede senere gobelinerne til hele folket hvor de ved rundvisning kan opleves i den sal, hvor dronningens nytårskur hvert år afvikles.
De gamle gobeliner der tidligere prydede Riddersalen på Christiansborg, er sat i stand og igen hængt op i Riddersalen på Rosenborg Slot, hvorfra de oprindelig stammer.
De mange stukdekorationer i Taffelsaken, med det lange spisebord i mahogni til 52 personer, er skabt i nybarok stil af Carl Mortensen og omkranser malerierne på væggene af danske konger i kroningsdragter.

Det Kongelige Festkøkken

Det Kongelige Festkøkken på Christiansborg Slot ligger i kælderen. Køkkenet har landets største og enestående kobbertøj-samling. Det er et historisk køkken, der stadig anvendes, når der er gallamiddage i Riddersalen. På de dage er der fuld gang i hele slottet. Festkøkkenet anvendes i dag mest til de sidste forberedelse. Der lægges sidste hånd på borddækningen, blomsterne arrangeres i opsatser og maden der kommer fra køkkenet på Amalienborg Slot, anrettes færdig i festkøkkenet og sendes med køkkenelevatorerne op til de festpyntede lokaler.
Festkøkkenet på Christiansborg råder over en enestående samling af kobberkøkkentøj. Der er ca. 800 genstande fordelt på 45 typer, fra kringlede dessertforme og 40 kilo tunge kæmpegryder til enorme kaffekedler. Der er en samling på i alt 2 tons kobber. De fleste genstande er fra 1920'erne, da køkkenchefen dengang afgav en stor ordre til det nye festkøkken på det tredje Christiansborg Slot. Kobbertøjet er  ikke længere i brug.
Foruden hovedkøkkenet var der til festkøkkenet knyttet en række andre rum og funktioner. Blandt andet et konditori, hvor konditoren fabrikerede de lækre og ofte meget dekorative desserter, der afsluttede middagene.
I blomsterrummet var der et væld af dufte, når de mange farverige blomsteropsatser blev fremstillet. Det rum anvendes stadig, når dronningens blomsterdekoratører arrangerer blomster til de store fester.

Christiansborg Slotskirke

Christiansborg Slotskirkes historie går helt tilbage til det første Christiansborg Slot, som blev opført i årene 1733-45. Christian 6. lod den talentfulde unge arkitekt i Kongens Bygningsvæsen Nicolai Eigtved stå for indretningen af slotskirken 1738-42, og han skabte et af de fornemste rokokointeriører i dansk arkitektur.
Da slottet brændte i 1794, gik det stærkt ud over kirken, som man besluttede at rive ned.
Slotsarkitekten C.F. Hansen tegnede kirkens rene linjer i den nyklassicistiske stil, der karakteriserede hele det andet Christiansborg Slot. Indgangspartiet leder tankerne hen på¨antikkens græske og romerske templer, som den nyklassicisti-ske arkitektur inspireret af. Slotskirken er fra 1828 og står som et monument over C.F. Hansens tidligere slot.
Kirkerummet er over 30 meter i højden og lyser op med en stukmarmorering, der giver indtryk af, at hele det enorme rum er skåret ud i ét kæmpemæssigt stykke lysegult marmor. Christiansborg Slotskirke, som vi kender det i dag, blev indviet ved en festgudstjeneste pinsedag den 14. maj 1826, dagen hvor man også fejrede 1000-året for kristendommens indførelse i  Danmark. Kongehuset har siden 1826 anvendt Christiansborg Slotskirke til de kirkelige handlinger.
Desuden anvendes kirken også af Folketinget til gudstjeneste ved Folketingets åbning.

 

De Kongelige Stalde

Ridebaneanlægget er i dag det eneste bevarede fra det første Christiansborg Slot, og består af to symmetriske fløje samt lave og smalle staldbygninger. Anlægget stod færdigt i 1746, hvor  87 rideheste og 165 køreheste kunne tage plads i de kongelige staldbygninger. Det er det største antal heste, der nogensinde har været opstaldet i De Kongelige Stalde på Christiansborg.
I etagen over den store staldbygning indrettede arkitekten N. H. Jardin fra 1766 til 1767 et hofteater. Teatrets lokaler danner i dag rammen om Teatermuseet.
I De Kongelige Staldes storhedstid stod 250 kongelige heste opstaldet. Hestene var kongefamiliens levende tronstole. De transporterede de kongelige rundt igennem landet. De bar dem på de hæsblæsende jagter, når fjendens linjer skulle besigtiges i krig.

I dag er der kun 20 heste tilbage i staldende. De anvendes når dronningen holder nytårskure og andre store fester på Christiansborg Slot, hvor de smukke hvide heste spændes for Guldkareten i prægtigt gallaseletøj og kører Majestæten fra Amalienborg til Christiansborg. Gardehusarerne er på besøg i stalden med deres heste og udstyr, hver gang de skal eskortere regenten i karet til og fra slottet.
Guldkareten bygget i 1840 kaldes også "Kong Christian VIII's karet". Det polstrede interiør i kareten har plads til to personer.