Frederiksborg Slot Hillerød

Kong Frederik II påbegyndte opførelsen og navngav i Hillerød året 1560 Frederiksborg Slot. Størstedelen af det nuværende slotsanlæg blev opført mellem årene 1600 og 1620 af Kong Frederik II's søn, Kong Christian IV.
Slottet er bygget i nederlandsk renæssancestil med svungne gavle, rig sandstensudsmykninger og kobber beklædte tage og spir.
I over to hundrede år boede og benyttede de danske konger Frederiksborg Slot. Kongehuset benytter dog stadig slotskirken til de kirkelige handlinger. I dag rummer slottet Det Nationalhistoriske Museum.
Fra 1671 til 1840 blev de enevældige monarker kronet i Frederiksborg Slotskirke. Slotskirken var også Kong Christian IV's slotskapel, benyttes i dag som sognekirke og indgår som en del af museet.
Kirken har siden 1693 tillige været ridderkapel for Elefant- og Dannebrogsordenen.
Prins Joachim og prinsesse Alexandra blev 18. november 1995, af kongens konfessionarius Christian Thodberg viet i Frederiksborg Slotskirke.
Frederiksborg Slot hærgedes i 1859 af en brand. Hovedslottets indre brændte, men blev årene derefter genopbygget.
Slottet og museet rummer udover de mange pragt rum som Slotskirken, Audienssalen og Riddersalen et af landets betydeligste samlinger af portrætter og historiemalerier. Den kronologiske samling belyser Danmarks historie fra året 1500 tallet til i dag. Det Nationalhistoriske Museum og slottet i Hillerød har åbent året rundt.

Ca. 100 år efter opførelsen af Frederiksborg Slot anlagde Kong Frederik IV årene 1720 - 1725 nord for slottet en barokhave. Kongens arkitekt og havekunstner, Johan Cornelius Krieger anlagde haven efter datidens mode.
Det blev en af Danmarks fineste haver. Haven eksisterede under Kong Frederik IV, Kong Christian VI og Kong Frederik V i godt 40 år. De sidste rester blev fjernet under Kong Christian VII's regentperiode, sandsynligvis fordi haven var blevet gammeldags og vedligeholdelsen meget kostbar.
Siden 1850 har der været ønsker om at genskabe barokhaven. Det lykkedes i 1993 at finde det økonomiske fundament for genskabelsen, og 5. juni 1996 blev J. C. Kriegers barokhave igen indviet.
I den nye genskabte barokhave fra 1700 tallet blev der i 1996 plantet 65.000 buksbomplanter og 166 pyramide-formede taksplanter. 375 lindetræer og 7000 avnbøgplanter, anvendt til alleer og bosqueter. Til kaskadens dæksten er anvendt 500 m tilhuggede granitsten.