Christiansborg Folketinget

Kong Christian den 6. (1699 - 1746) konge 1730 til 1746 påbegyndte opførelsen af Christiansborg Slot i 1731.
Kongen opførte et pragtslot præget af wienerbarok og fransk rokoko. Slottet blev 1. januar 1741 residensslot.
Det første Christiansborg Slot brændte helt ned i 1794, bortset fra ridebaneanlægget med de to rokokopavilloner der undslap flammerne.
Kong Frederik den 6. (1768 - 1839) konge 1808 til 1839 opførte igen Christiansborg Slot. Det andet Christiansborg blev indviet 1828 men nedbrændte igen bortset fra Slotskirken 1884. Slotskirken blev dog hårdt medtaget i 1992, da en karnevalsraket satte ild til tagkonstruktionen. Slotskirken blev efter omfattende restaurering genindviet i 1997.
Det nuværende Christiansborg er det tredje, opført 1907 til 1928 under samme navn. Det tredje Christiansborg er tegnet af arkitekt Thorvald Jørgensen.
Efter den første brand ophørte Christiansborg Slot med at være kongelig residensslot, kongefamilien flyttede til Amalienborg. Slottet rummer i dag De Kongelige Repræsentationslokaler, Folketinget og Højesteret.
Christiansborg Slot består af to fløje.

Christiansborg Slot var oprindeligt tænkt som hjemsted for både kongehuset og Folketinget. Derfor rummer slottet både de fantastiske repræsentationslokaler med gobelinerne og mere afdæmpede kontorlokaler.
Kongefamilien bor i dag på Amalienborg Slot og anvender kun lokalerne på Christiansborg i forbindelser med gallamiddage, nytårskure og audienser. Derfor råder Folketinget i dag over hovedparten af slottet. Statsministeriet er dog placeret over De Kongelige Repræsentationslokaler, hvor ellers lokalerne var tænkt at skulle være regentens private bolig.
Folketinget anvender den største del af Christiansborg Slot, i alt på ca. 30.000 m2 fordelt på 1500 rum med Folketingssalen som husets mest kendte lokale. Christiansborg Slot er i store træk delt på midten med De Kongelige Repræsentations-lokaler i den vestlige fløj og Folketingets lokaler i den østlige fløj. De to fløje har i dag hver sin indgang, Kongehuset fra Prins Jørgens Gård og Folketinget fra Rigsdagsgården.
Folketingssalen, folketingsmedlemmerne har faste pladser. Partiernes medlemmer sidder som hovedregel samlet. Hvert enkelt medlem har sin egen faste plads, som vedkommende skal stemme fra.
På de forreste pladser i salen sidder partiernes gruppeformænd og politiske ordførere med deres partifæller bag sig - dem der har højeste anciennitet, sidder nærmest talerstolen.

Ministrene sidder ikke sammen med deres partikolleger. De repræsenterer den udøvende magt, regeringen, der sidder i sin egen sektion, regeringspladserne til venstre for formandssædet.
Statsministeren sidder nærmest talerstolen. De øvrige ministre sidder i den orden, de også sidder i under statsråd med dron-ningen. Der er mere end 179 pladser i salen, selv om der kun er 179 medlemmer af Folketinget, for i Danmark kan ministre også hentes ind udefra og behøver ikke at være valgt til Folketinget.
Christiansborg har 5 etager og en kælder. Hovedetagen er 1. sal, den kaldes også beletagen, som er fransk og betyder  smuk etage. Beletagen er absolut Christiansborgs fornemmeste etage, hvor man finder de vigtigste rum, såsom: Riddersalen i De Kongelige Repræsentationslokaler, Landstingssalen og Folketingssalen.
Mellem salene findes Vandrehallen, der forbinder Folketingssalen og Landstingssalen i den ene ende. Vandrehallen kaldes i daglig tale for motorvejen. Fra den anden ende af Vandrehallen fortsætter motorvejen videre til Provianthuset og ridebanen.
Folketingets Præsidium har med ombygningen af Slotspladsen foran Christiansborg sikret, at pladsen både er smuk, imøde-kommende og funktionel. Samtidig blev sikkerheden kraftigt øget, så Christiansborgs politikere og brugere af Slotspladsen er beskyttet mod terrorangreb fra køretøjer i videst muligt omfang.

Ruinerne under
Christiansborg Slot

Slotsholmen i hovedstaden har gennem mere en 800 år været centrum for magt og politik, og under Christiansborgs indre slotsgård og under slotspladsen foran slottet ligger flere hundrede år gamle ruiner fra tidligere borge og slotte. Da man i starten af 1900-tallet begyndte udgravningerne til byggeriet af det nuværende Christiansborg Slot, dukkede hvide kridtsten pludseligt op ad jorden.
Kridtsten der ikke havde set dagens lys i mange hundrede år. Det var ringmuren til Biskop Absalons  borg fra 1100-tallet. Blåtårn på Københavns Slot fra 1600-tallet dukkede også frem sammen med andre fundamenter og bygningsdele.
Den største og ældste ruin man fandt under slottet var ringmuren fra Biskop Absalons borg. I 1100-tallet forsvarede Absalon handelsbyen, Havnen (det senere København), mod vendiske sørøvere fra syd.
Ringmuren var fem meter høj og havde en diameter på 56 meter. Muren var lavet af hvide kridtsten, sejlet til borgen fra Stevns Klint. Absalons kæmpeborg lyste op som et varetegn, der kunne ses på en meget lang afstand. Den har uden tvivl givet Københavns borgere ærefrygt. Ringmuren var en såkaldt kasseformet mur, hvor to mure blev bygget med halvanden meters afstand. Mellemrummet blev fyldt op med kampesten og kalkmørtel, så den blev ekstra stærk og elastisk.