Kronprinsesse Mary
Klippede blomstersnoren i Ringkøbing

Fredag den 12. juni 2020

 

 

Efter den officielle indvielse af oplevel-sesparken Naturkraft, i udkanten af Ringkøbing, havde kronprinsesse Mary også lige tid, til at lægge vejen forbi Ringkøbing Torv, hvor hun hilste på, og beundrede sin svigerfars skulptur Miss Ringkøbing.

 

Folk fik sig en stor overraskelse på Torvet, da Mary omkring kl. 13.30 stod ud af den sorte bil, Krone 8, der gjorde holdt på Torvegade.
Ingen havde nogen anelse om, at Mary ville stoppe op her.

 

Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim.

Printervenlig version

Efter en investering på godt 300 millioner kroner og genåbningen af Danmark efter coronakrisen, er oplevelses-parken, Naturkraft, i Ringkøbing nu klar.
En forårsdag i 2020 havde kongehuset bekræftet, at kronprinsesse Mary havde takket ja til at indvie den kommende vestjyske turistmagnet i Ringkøbing. Naturkrafts administrerende direktør, Peter Sand, tog stolt imod kronprin-sessen, da hun præcis klokken tolv middag, fredag den 12. juni, i Krone 8 ankom til Naturkraft. Indenfor ringvoldene fandt den officielle højtidelighed sted, hvor Mary efter velkomsttalen klippede den officielle blomsterranke over med en hækkesaks.
Direktør Peter Sand ledsagede kronprinsesse Mary rundt i oplevelsesparken efter indvielses-ceremonien. Mary var meget begejstret for Naturkraft, der resulterede i, at hun blev meget længere i parken end planlagt. Hun forlod først Naturkraft igen efter klokken 13.30, hvor der ellers kun var afsat en time til besøget. Mary bekræftede overfor direktøren, at hun næste gang tager børnene med.
Klokken 14.00 åbnede herlighederne op for offentligheden.
Naturkraft, det nye oplevelsescenter, baseret på samspillet mellem mennesket og naturen har været syv år under-vejs. Første spadestik fandt sted sidst i november 2017.

 

Alle forberedelser var på plads, alle var klar til at foretage den officielle indvielse af Naturkraft.

 

Præcis klokken tolv middag dukkede den sorte bil, krone 8 med kronprinsessen i, op langs ringvolden ved Naturkraft i Ringkøbing.
 

 

Naturkraft-direktør Peter Sand var på plads, klar til at tage imod Mary, da krone 8 rullede op foran indgangen til oplevelsesparken, den helt store vestjyske turistmagnet i Ringkøbing.   Mary bad selv om at få lov til at få vind i håret under direktør Peter Sands guidede rundtur, da de kom om forbi Naturkrafts store udendørs vindtunnel i billedets midte, hvor kronprinsessen oplevede hvordan 18 sekundmeter føles på egen krop.
 

 

Ringkøbing-Skjern Kommunes allerstørste turist-attraktion, oplevelsesparken Naturkraft, strækker sig udover et areal, med sine 45 hektar og placeret både i naturen og bynært Ringkøbing.   Ved at trække i torvet kunne man flyde over vandet til midten, hvor parkens store udendørs vindtunnel var opstillet, så man selv kunne føle vestenvindens styrke.

I det fantastiske sommervejr, årets varmeste dag, var kronprinsesse Mary langt fra det eneste kendte ansigt, der deltog i indvielsen af oplevelsesparken i Ringkøbing. Udover de 300 andre inviterede gæster deltog også kulturminister Joy Mogensen (S) og minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen (S) i indvielses-ceremonien. Efter talerne klippede kronprinsesse Mary snoren, den officielle blomsterranke over, og erklærede Naturkraft for åben.
Hele indvielsesceremonien fandt sted indenfor ringvoldene, hvor offentligheden denne gang IKKE fik lov at være med.
Der var ellers plads nok til de nysgerrige. Naturkraft havde dog udtalt sig til pressen om, at de kommende brugere kunne få et kik med fra sidelinien. Alle glædede sig over nyheden, men fik en lang næse.
Alt var lukket for oplevelsesparkens kommende brugere, da der ellers var meget mere end plads nok, til at man kunne holde en sikkerhedsmæssig afstand til kronprinsessen. Det her var årets, årtiers, største fiasko nogensinde, af en officiel indvielse, uden publikum, som her ved den vestjyske turistmagnet i Ringkøbing. Det var en meget stor skuffelse for de fremmødte, der havde linet sig op på broen over jernbanen, bare for at få et lille glimt af kronprinsessen.
Jeg håber, at man i Naturkraft vil behandle deres betalende gæster lidt pænere i fremtiden, end man gjorde under åbningen, den 12. juni 2020. En stor historisk dag i Ringkøbing man aldrig vil glemme.

 

Efter indvielsen og afskeden med Naturkraft dukke-de kongehusets Krone 8 pludselig op på Torvegade i Ringkøbings bymidte og gjorde et stop med kron-prinsesse Mary.

 

Naturkraft er en arena, hvor alle naturens fasci-nerende kræfter sættes i spil, gennem leg og oplevelser for små og store.

 

 

Gennem leg får gæsterne en helt ny stor oplevelse i parken af den vestjyske natur. Gæsterne får en sjov oplevelse, når de opdager, hvordan naturen består af en række sammenhænge, man ikke tænker over til daglig.

 

Kronprinsessen spadserede over på Torvet, for at hilse og bese sin svigerfars knap 2m høje bronze-skulptur Miss Ringkøbing.

 

 

Under det royale besøge på Torvet i Ringkøbing mødte kronprinsessen en bekendt af familien, tv-vært og journalist, Anders Agger.

 

I oplevelsesparken, Naturkraft, leger hele familien sig til en større bevidsthed om natur, bæredygtighed og klima.

Da jeg selv havde over en time, inden oplevelsesparken åbnede for offentligheden, tog jeg ned på Ringkøbing Torv, for at få lidt at spise. Inde i byens centrum blev alle, omkring klokken 13.40 meget overrasket, da Krone 8 pludselig dukkede op foran Torvet. Kronprinsesse Mary gjorde stop, steg ud af bilen, og gik over til sin svigerfars kunstværk, skulpturen, Miss Ringkøbing, prins Henrik overdrog byen den 8. maj 2017. Dengang hed skulpturen Miss Fredensborg, men prins Henrik havde givet Ringkøbing-Skjern Kommune lov til at døbe den om. Prinsen nåede inden han gik bort, at sætte en ny Miss Fredensborg op ved Fredensborg Slot. Mary hilste, beundrede og spadserede hele vejen rundt om prinsens kunstværk i Ringkøbings bymidte.
På Torvet talte Mary med en lokal bekendt af familien, en af kronprinsparrets bekendte, tv-vært og journalist, Anders Agger.
Præcis klokken 14.00, efter den officielle indvielse, slog naturparken dørene op for offentligheden. For at komme indenfor skulle man enten have købt en billet eller et årskort online, via nettet. Billetlugerne ved indgangen var på åbningsdagen lukket.

 

Selve oplevelsesarenaen indenfor voldene er i alt på 5 hektar. Parken består af aktiviteter og adgang til otte forskellige naturtyper - indenfor og udenfor Ringvolden.

 

Efter det royale besøg på Torvet spadserede kron-prinsessen tilbage til Torvegade, hvor Krone 8 holdt klar, til at køre dagens kongelige gæst i Ringkøbing hjem.

 

 

Kronprinsesse Mary, hendes hofdame og chaufføren vendte næsen hjemad, efter det royale besøg i køb-staden Ringkøbing.

 

Vindmøllefabrikken Vestas havde skænket en vinge til Naturkraft, der markerer og fortæller om vind-kraften i Vestjylland. Vingen har allerede fået sit eget navn. Den kaldes en klappevinge og må gerne berøres.

På vejen ud af porten, efter den officielle åbning af oplevelsesarenaen Naturkraft, løftede kronprinsesse Mary en flig af sløret, overfor pressen, for at det kunne være et af familiens sommerplaner. Det sidste spørgsmål fra Danmarks Royale Ugeblad BILLED-BLADET lød. Kommer De tilbage til Jylland denne sommer? Ja det gør vi svarede kronprinsessen.
Kronprinsparret har de seneste somre sammen med børnene, Christian, Isabella og tvillingerne Vincent og Josephine, nydt sommeren et par uger af juli måned med fast base på Gråsten Slot i Sønderjylland. De plejer at hygge sig med de lokale under den store ringridderfest. Denne byfest i Gråsten er desværre aflyst i år p.gr. af coronakrisen. Mon ikke familien igen kommer til Vestjylland.
Efter kronprinsparret har besøgt Gråsten Slot tager dronningen gerne over og samler hele familien i det sønderjyske.
Dronning Margrethe plejer gerne at ankomme med Kongeskibet Dannebrog, når hun tager residens på slottet, men efter planen er alle togter med Kongeskibet Dannebrog i år aflyst.
Årsagen til, at kronprinsesse Mary var på Torvet i Ringkøbing, var at den tidligere, 72-årige lektor fra Ringkøbing Gymnasium, lokal journalist og fotograf Lars Egelund, havde kontaktet hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, der også er fra Ringkøbing. Lars Egelund foreslog Lene Balleby, at kronprinsessen skulle besøge hendes svigerfars fantastiske bronzeskulptur i centrum af Ringkøbing.
Lars Egelund havde sørget for, at skulpturen var skrubbet ren for fugleklatter og støv, samt fjernet ukrudtet mellem brostenene, så "Miss Ringkøbing" tog sig pænt ud, da Mary endelig kom forbi.

 

Naturkraft: Hele oplevelsesområdet er omkranset af en stor grøn græsklædt ringvold, som på sit højeste er på 13 meter. På toppen kan naturparkens gæster mærke og næsten føle trykket fra vestenvinden.

 

Udstillingerne i hovedbygningen handler om natur-ens kræfter i Vestjylland. På første sal gennem Vesterhavsbølgen får man en fornemmelse af at spadsere ind i en kæmpe bølge og opleve det, der gemmer sig under overfladen.

 

 

Indendøre finder man bl.a. udstillinger i to alumini-umskupler. Den største kuppel rummer "Livets træ", som er et stort kunstigt træ, der forgrener sig i rummet.
Den mindste kuppel formidler "Mennesket i Naturen i et interaktivt spil.

 

Ringvolden omkring oplevelsesparken i Ringkøbing giver et frit udsyn hele vejen rundt, samt en herlig spadseretur på i alt 628 meter.

Naturkraft er en vidensbaseret oplevelsespark, der er opført i naturen ved Ringkøbing. Projektet er etableret som en 3-15 meter høj ringvold med en 630 meter lang sti på toppen. Et indendørs oplevelsescenter med transparent tag er kilet ind i volden. Oplevelsesparken Naturkraft henvender sig til turister og lokale, og bygger på læring via leg, spil og anden aktiv involvering, hvor man kan udforske naturens kræfter.
Hune og Elkjær har udført projekteringsopgaverne i samarbejde med arkitekterne Thøgersen og Stouby.
Hele anlægsprojektet har kostet godt 275 mio. kroner, men når centret åbner, vil der i alt være investeret omkring 300 mio. kroner i anlægget over de ti år, projektet har været undervejs.
En Epinion-undersøgelse fra 2016 estimerede, at oplevelsesparken, Naturkraft, kommer til at tiltrække mindst 200.000 årlige besøgende.

 

Folk valfartede her til broen over jernbanen, der er gang og cykelsti oppe fra Holstebrovej ned til ople-velsesparken Naturkraft. Alt var spærret af, for parkens kommende brugere til åbningen.
Det var en kæmpe skuffelse for os, der ellers havde set i dagbladet, at der var god plads til de nysger-rige.

 

Alle cykelstativerne foran den nye oplevelsesarena, Naturkraft, var selvfølgelig fremstillet af natur-produkter, træstammer, som cyklisterne kunne stille cyklen opad.

 

 

Cykelstativerne ved Naturkraft er et naturprodukt, træstammer.

 

Vestbanen, Struer-Esbjerg løber langs oplevelses-arenaen, Naturkraft, hvor gæster med toget kun har omkring 1500 meter, at spadsere eller cykle fra Ringkøbing station til indgangen.

Opførelsen af det gigantiske oplevelsesarena på det 45 hektar store åbne område langs jernbanen og ringvejen mod Søndervig ved Ringkøbing startede sidst i 2017 og var klar til åbningen af kronprinsessen juni 2020.
De mange jordentreprenører fra Stauning Maskinstation har med deres store entreprenørmaskiner i knap tre år, under opførelsen af Naturkrafts store ringvold flyttet rundt på langt over 350.000 kubikmeter jord fra de omkringliggende områder. Den største udfordring i anlægsarbejdet har været at sikre bygningen inde i volden mod det kraftige tryk fra de mange kubikmeter jord. Stauning Maskinstation havde allieret sig med specialleverandøren BG Byggros, der havde hjulpet med at etablere en jordtryksneutral opfyldning mod bygningen.

 

Fra broen over Vonå, på Søndervigvej, bag Hotel Fjordgården opleves dette fantastiske natur over mod Naturkraft.
Fra Fjordgården er der nu etableret gang- og cykelsti direkte over til den nye oplevelsesarena, der præcis klokken 14.00 slog dørene op for offentligheden, fredag den 12. juni 2020.

 
 

 

Alle udenomsarealer omkring Naturkraft, parke-ringspladserne, var endnu ikke færdige, da billedet her blev taget, søndag den 4. maj. Men det hele var færdig, den dag kronprinsessen klippede snoren.

 

Naturkraft-direktør Peter Sand havde hele tiden stået fast på, at åbningen skulle finde sted torsdag den 4. juni 2020, men den omfattende corona-smitte i Danmark, hele verden, var  årsagen til at åbningen og besøget af kronprinsesse Mary måtte udsættes.
åbningen fandt sted fredag den 12. juni.

 

 

De store maskiner havde siden 2017 flyttet rundt på adskillige tusinde kubikmeter jord, inden den store, vestjyske turistmagnet i Ringkøbing, .Naturkraft stod færdig.

 

Hele anlægget er placeret på et ca. 45 hektar stort område i udkanten af Ringkøbing. Parken består af en stor ringvold på ca. 30.000 m², med en integreret hovedbygning på knap 3.500 m².

 
 
 

Frederiks
besøg i
Herning
1989
 

Mary &
Frederiks
forlovelse
2003

Bryllups-
festlighederne
maj 2004

 Bryllups-
dagen
14. maj
2004

Krydstogt
Kongeskibet
26. - 29. juli
2004

Indvielse af
Anker Fjord
Hospice
12. okt. 2006

Frederik modtog
EM-heltene
hjem fra Norge
28. januar 2008

Kronprins
Frederik
40 år
2008
Kronprinsparrets
besøg i Haderslev
og Vojens

17. juni 2008
Besøg på
Flymuseet
i Stauning
1. okt. 2010
Besøg i Hanstholm
og Thisted
aug.2011