Metro
  Åbningen af etape 2A
Nørreport - Frederiksberg

 

             

Hendes Majestæt Dronning Margrethe kørte torsdag 29. maj 2003, Kristi Himmelfartsdag, den første tur på strækningen Nørreport - Forum til Frederiksberg Metro Station sammen med følge og forestod den officielle indvielse.

Tekst af Per Brunsgård, Tim.
Fotos af Ørestadsselskabet / Rene’ Strandbygaard og Per Brunsgård.

Printervenlig version

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II åbnede torsdag 29. maj 2003 første del af den anden etape af Metroen i København på strækningen Nørreport til Vanløse, Metro stationerne Forum og Frederiksberg.
Dronningen ankom klokken halv tolv i bil til Nørreport Station, blev modtaget af velkomstkomiteen bestående af Trafikminister Flemming Hansen og frue, formand for Frederiksbergbaneselskabet Henning Christophersen og frue, Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, Frederiksbergs borgmester Mads Lebech med frue og administrerende direktør i Ørestadsselskabet Anne-Grethe Foss, samt ledsager.
De kørte præmieretur med Metroen fra Nørreport til Frederiksberg Station hvor den officielle åbning og indvielse fandt sted. Sidste del af anden etape mod Vanløse med stop ved Solbjerg, Lindevang, Flintholm og på Vanløse Station forventes at stå færdig til jul 2003, det betyder at omkring 180.000 dagligt til næste år vil rejse med Metroen.
Tredje etape der går fra Lergravsparken til Københavns lufthavn i Kastrup, der er endeligt besluttet, ventes at stå færdigt, sidst i 2007.

Frederiksberg Kommunes borgmester Mads Lebech ledsagede Regenten rundt på Frederiksbergs nye Metro Station og i de gamle tidligere nedlagte stationsbygninger.

Københavns Metro er blevet en stor succes med bl.a. stor fremgang på passagertallet.
Efter åbningen af strækningen Nørreport over Forum til Frederiksberg Metro Station forventes allerede i dag 120.000 daglige Metro rejsende mod hidtil ca. 60.000 rejsende.
Metrotoget kører med en gennemsnitshastighed på 40 km/t. Det er mere end tre gange så hurtigt bybusserne i den indre by kører i myldretiden. Rejse tiderne i Metroen mellem stationerne er korte og hurtige. Turen fra den nyåbnede Frederiksberg Station, ind til Kongens Nytorv køres på kun seks minutter, mens turen Forum til Nørreport kun tager to minutter.
Med åbningen af de to nye stationer består undergrundsbanen af i alt tretten Metro-stationer, otte stationer under jorden, nede i en tunnel og fem stationer over jorden, oppe på en højbane.

 

Dronningen kom ud fra de gamle stationsbygninger og hilste på de mange fremmødte.

Dronningens elevator var defekt og Majestæten måtte derfor gå ad trappen op til stations-bygningerne.

Før dronningen erklærede strækningen for åbent talte Henning Christophersen, formand for Frederiksbergbaneselskabet, dernæst Frederiksbergs borgmester Mads Lebech, Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og sidst Trafikminister Flemming Hansen.
Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen talte for mere Metro, en Cityring under hele centrum af landets Hovedstad.
Bliver en fjerde etape, overborgmesterens såkaldte Cityring, der er på tegnebrættet en realitet forventes omkring 300.000 passagerer rejsende dagligt.
Frederiksberg Kommunes borgere tog straks efter indvielsen klokken halv et, den nye Metro-strækning i brug.
Ved anlæggelse af en Metro i København betyder det samtidigt, at mange buslinier må nedlægges og andre, derfor omlægges, busruterne må tilpasses den nye undergrundsbane.

       

Borgerne i Frederiksberg Kommune tog straks, klokken halv et Metroen i brug efter, at Dronningen havde indviet og erklæret strækningen Nørreport - Frederiksberg for åbent. Frederiksberg Centret har direkte nedgang til Metroen.

 

Åbningen af etape 2B
Frederiksberg - Vanløse

Når Metroen engang kommer op på sit planlagte kørselsomfang, vil der i myldretiden være en afgang fra Flintholm station cirka hvert minut. Metroen har nu en fast forbindelse fra Vanløse, med M1 til Vestamager og M2 til Lergravsparken.

12. oktober 2003 åbnede så den sidste del af etape 2, Metro-strækningen til Vanløse. Strækningen Frederiksberg -Solbjerg - Lindevang - Flintholm og Vanløse åbnede, mere end to måneder før den hidtil planlagte dato.
Indvielsen af Metroens etape 2B blev dog officielt åbent, men denne gang uden Hendes Majestæt Dronningens deltagelse. Strækningen denne gang var ikke en ny jernbanestrækning, men en forlængelse af Metroen.
Mellem Lindevang og Vanløse passerede metroen, pænt, den nye station Flintholm, der ikke blev færdig til tiden.
Flintholm station åbnede først lørdag formiddag, den 24. januar 2004. Denne station betegnes, passagermæssigt, til at blive Danmarks tredje største station, efter Nørreport og Københavns Hovedbanegård. Flintholm Station har omstigning til S-togene fra Hellerup/Klampenborg. Omstigningsforholdene til busserne og S-togene er gode.

       

Flintholm station er bestemt et flot bygningsværk, der er kommet op at stå. Det store glastag er meget markant og kan ses på lang afstand. På åbningsdagen ankom eller afgik ti S-tog på godt tyve minutter. Linie H mod Farum, linie H+ mod Frederikssund, linie F+ fra Klampenborg, linie C mod Ballerup og Klampenborg, linie F+ mod Klampenborg, linie F fra Klampenborg, linie H+ mod Farum, linie H mod Frederikssund og sidst linie F mod Klampenborg.

M1:

Vanløse - Flintholm - Lindevang - Fasanvej - Frederiksberg - Forum - Nørreport - Kongens Nytorv -
Christianshavn - Islands Brygge - DR Byen - Sundby - Bella Center - Ørestad - Vestamager.

M2:

Vanløse - Flintholm - Lindevang - Fasanvej - Frederiksberg - Forum - Nørreport - Kongens Nytorv -
Christianshavn - Amagerbro - Lergravsparken.

Storebæltsforbindelsen

Øresundsforbindelsen