Kongelig
tvillingedåb

 

De kongelige tvillinger fik deres navne i Holmens Kirke.
Prinsen født på Rigshospitalet den 8. januar 2011, kl. 10.30, vejede 2674 gram og målte 47 centimeter. Prinsessen også født den 8. januar 2011, kl. 10.56, vejede 2554 gram og målte 46 cm.

Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim.
Fotos også lånt af servicefotograf Katrine, CPH.

Printervenlig version

Torsdag den 14. april 2011, klokken 15.30, bar kronprinsesse Mary og kronprins Frederik deres tvillinger frem til den kongelige døbefont, i Holmens Kirke i København. Fonten udlånt fra Rosenborg Slot. Fonten er af delvis forgyldt sølv, fremstillet i Hamburg af mester Christian Mundt med fodstykke af Gödert Botstede. Dåbsfadet og kanden, der er af guld, er ligeledes udført i Hamburg af mester Hinrich Lambrecht cirka 1650.
Kronprinsen og kronprinsessen bar hver sit barn til dåbshandlingen i Holmens Kirke. Frederik var gudfader til deres nyfødte søn og Mary gudmoder til datteren, begge født lørdag formiddag på Rigshospitalet, den 8. januar 2011.
Kongelig konfessionarius, Københavns fhv. biskop Erik Norman Svendsen forestod den kirkelige handling i den gamle kirke fra omkring 1619, der er Hovedstadens ældste renæssance inden for bygningskunsten.
Kronprinsesse Marys far og frue blev i Krone 38 - regentparret i Store Krone, kørt fra Amalienborg Slot til kirken.
Kronprinsparret kørte i Krone 2, sammen med tvillingerne, til barnedåben i Holmens Kirke.
Adskillige gæster havde takket nej tak, til deltagelsen ved barnedåben (de var optaget til anden side). Frederik og Mary måtte desværre undvære de tre europæiske kronprinse- og kronprinsessepar fra det norske, svenske og hollandske kongehus. De var alle fire par, sidst samlet ved Margrethes 70-års fødselsdag, den 16. april 2010.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankom med deres tvillinger, præcis klokken 15.30, til barnedåben i Holmens Kirke, torsdag d. 14. april.
Foto lånt af servicefotograf Katrine.

 

 

 

Regentparret ankom i Store-Krone til den gamle kirke fra 1619, hvor børnebørnene nr. 6 og 7 fik navne.
Foto lånt af servicefotograf Katrine.

Prins Joachim og prinsesse Marie ankom med deres 3 sønner, prinserne, Nikolaj, Felix og Henrik.
Foto lånt af servicefotograf Katrine.

Marys far, John Donaldson, og stedmor, Susan. Susan snublede over kantstenen, da de kom.
Foto lånt af servicefotograf Katrine.

Kirken var smukt pyntet op med adskillige forårsblomster. På gulvet i både Kaptajns- og Urtegårdsgangen var der opstillet vegetative dekorationer af høje, ranke blomster, hvori løvemund var mest fremtrædende. Blomsterudsmykningen i kirkerummet udgjorde forskellige arter af påskeliljer (Narcisser), hvide kirsebærgrene, forsytiagrene, sneboldgrene samt gule azaleagrene fra Fredensborg Slotshave. Endvidere var der ranunkler i forskellige farver, dobbelte tulipaner i cremefarve, lange gule tulipaner, ærteblomster samt hvid og gul løvemund.
Uden for kirken var der ved indgangspartiet opstillet terrakottakrukker fra Orangeriet ved Fredensborg Slot, beplantet med påskeliljer.
Blomsterudsmykningen var blevet til i et samarbejde mellem kronprinsesse Mary og medarbejdere fra Slots- og Ejendomsstyrelsen.

           

Den Kongelige Livgarde troppede, klokken tolv middag, op på Amalienborg Slotsplads med en Kongevagt i den røde våbenjakke. Musikkorpset spadserede med rundt omkring Kongens Nytorv.

Klokken 15.25 kørte kongehusets kronevogn, nr. 2, den kongelige familie ud til barnedåben i Holmens Kirke, hvor kongelig konfessionarius, Erik Norman Svendsen forestod handlingen.

 

 

Alteret var pyntet med en dekoration af forårsblomster, hvori ærteblomsten var særlig markant. Dekorationen bredte sig ud over alterets sider.

Hele familien, kronprinsparret, prins Christian og prinsesse Isabella spadserede fra Amaliehaven, med de nydøbte tvillinger, til receptionen i Riddersalen.

De kongelige tvillinger fik deres fire navne, først drengen og derefter pigen. Erik Norman Svendsen døbte den først fødte tvilling, prinsen, Vincent Frederik Minik Alexander og den sidst fødte, prinsessen, Josephine Sophia Ivalo Mathilda.
Prins Vincent er det 20. kongelige barn, der er døbt i kongehusets historiske dåbskjole. Første barn i kjolen var kong Christian X, der i 1870 blev døbt i Christiansborg Slotskirke. Ud over Christian X og nu lille Vincent er også prins Carl (senere kong Haakon VII af Norge), prins Harald, prins Gustav, prinsesse Louise, prinsesse Thyra, prinsesse Dagmar, Frederik IX, arveprins Knud, Dronning Margrethe, prinsesse Benedikte, dronning Anne-Marie, prinsesse Elisabeth, grev Ingolf af Rosenborg, grev Christian af Rosenborg, kronprins Frederik, prins Joachim, prins Christian og prinsesse Isabella døbt i den meget kostbare kjole med bl.a. brysseler-kniplinger fra Belgien.
Prinsesse Josephines dåbskjole og hue har aldrig været brugt. Sættet har tilhørt dronning Ingrid. Det blev fundet frem af dronning Margrethe under en gennemgang af de ting, som havde været gemt væk siden dronning Ingrids død.
Selvfølgelig havde kronprinsparret valgt prinsesse Marie til at stå fadder i Holmens Kirke. Mary og Marie har et godt forhold sammen. Kronprinsesse Mary stod fadder i Møgeltønder Kirke, søndag den 26. juli 2009 for Joachims og Maries søn,
Prins Henrik Carl Joachim Alain, der dengang fik fem faddere.
Begge tvillinger havde hver seks faddere. For Prins Vincent stod Marys bror John Stuart Donaldson, den spanske kronprins Felipe des Asturies (havde dog meldt afbud), prinsesse Benediktes søn, prins Gustav af Berleburg, hofjægermester, greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, baronesse Helle Reedtz-Thott og hofdame Caroline Heering fadder.
For prinsessen stod prinsesse Marie, son Altesse Royale Prince Charles de Bourbon des Deux-Siciles, Marys søster Patricia Bailey, hofjægermester Bendt Wedell, hustruen til kronprinsens bedste ven, Birgitte Handwerk samt Marys australske veninde Josephine Rechner fadder.
Regentparret, Susan og John Donaldson var de de første til at lykønske Mary og Frederik, inden de drog ud af kirken, efter, at deres tvillinger var blevet døbt.

           

Frederik VIII's Palæ blev overdraget kronprinsparret 21. september 2010. Inden overdragelsen var palæet istandsat for omkring 220 millioner.

Hele familien tog sig god tid, da de spadserede langs palæet.

         

         

Mary og Frederik bar selv deres tvillinger hjem til Frederik VIII's Palæ.

Lille prins Christian gik hånd i hånd med sin søster prinsesse Isabella hjem.

Sammen med prins Joachim, Nikolai og Felix ankom Prins-gemalen i båd til Amaliehaven.

Efter højtideligheden i Holmens Kirke drog dåbsgæsterne ud på en times sejltur rundt i Københavns kanaler. Kronprins Frederik er ikke sømand for ingenting, så derfor havde han sammen med kronprinsesse Mary bestemt, at de gæster, der skulle med til receptionen, i Frederik den VIII's Palæ, skulle sejle til Amalienborg Slot. Efter sejlturen spadserede alle gæsterne fra Amaliehaven, over Toldbodgade, frem til hovedporten i kronprinsparrets Palæ.
Dåbsfamilien blev i bil kørt fra kirke til Amaliehaven, hvor humøret var helt i top hos kronprinsparret, hvis beslutning om at spadserede til slottet og dermed vise børnene frem, vakte stor jubel hos de mange tilskuere. Mary og Frederik kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over alle de skøre påfund, Christian og Isabella fandt på. Det gik livligt for sig, da tvillingernes storebror og storesøster kom dansende og marcherende ind på Amalienborg Slotsplads.
Under de øvrige gæsters kanalrundfart blev alle de officielle billeder af de nydøbte, faddere og pårørende taget.
Mary og Frederik var på den måde helt klar til at modtage deres gæster, da de kom spadserende hen over slotspladsen, ind af hovedporten til receptionen, der fandt sted i Riddersalen.
Kronprins Frederiks og kronprinsesse Marys familier og alle øvrige gæster gav sig god tid, da de i højt solskin, efter kanalrundfarten, kom spadserende, frem til Amalienborg, hvor der blev holdt reception. Indenfor blev der budt på champagne og små canapeer med foie gras, trøffel, stenbiderrogn, rejer og andre lækkerier.
Det er ikke ofte prins Richard, prinsesse Benediktes mand, deltager ved kongelige fester i Danmark, men barnedåben ville han ikke gå glib af.

           

Fra venstre, dronning Anne-Marie ledsaget af prins Richard og prinsesse Benedikte. Benedikte var i pastelgrøn frakke fra Celli Freifeldt.

Regentparret forlod residenspalæet, klokken 15.20, i kongehusets fineste køretøj, Store Krone, en Rolls-Royce Silver Wraith fra 1958.

       

       

Jarl Friis-Mikkelsen kom hånd i hånd med sin kone, Susanne, der venter parrets andet barn.

Marys moster, Catherine Murray, er storesøster til Marys afdøde mor, Henrietta Clark Donaldson, Hun blev fulgt af nær familie.

Københavns overborgmester, Frank Jensen, og fru Jane kom også spadserende.

Jarl Friis-Mikkelsen, 59, og han kone Susanne Persson, valgte de kongelige tvillingers dåb til, over for offentligheden, at afsløre deres indtil nu velbevarende hemmelighed, at de igen skal være forældre. Parret har i forvejen datteren Liva på syv år, og Jarl udover datteren Isabell på 25 år fra et tidligere ægteskab med Jacqueline Friis-Mikkelsen. Den højgravide mor, Susanne Persson, fortalte at hun skulle føde til juli.
Mange af Københavns borgere og turister var valfartet ind på Amalienborg Slotsplads, til globarnedåb, for at få et glimt af de kongelige, de nydøbte tvillinger, samt dåbsgæsterne, da hele følget spadserede op langs palæet ind til receptionen.
Kun familien og de nærmeste venner, godt 50 personer, var inviteret med til middagen i den smukke Taffelsal.

           

Kongeskibet Dannebrog lå i København klar til at sejle dronning Margrethe og prins Henrik til Marselisborg Slot i Århus, hvor dronningen fejrede sin 71 års fødselsdag, lørdag den 16. april.

TV2 og DR1 havde på dåbsdagen opsat studier i København. De sendte direkte TV hele dagen fra den royale begivenhed. I TV2's studie sad Jes Dorph-Petersen og Natasja Crone som værter.

 

Holmens Kirke

 

Kirkelige handlinger for kongehuset

  14. april 2011: Kronprinsparrets tvillingers dåb.  
  24. juni 1968: Kronprins Frederiks dåb.  
  10. juni 1967: Dronningens & Prinsgemalens vielse.  
  14. maj 1940: Dronning Margrethe II's dåb.  
       

Kronprinsparrets tronarvinger

Christian
Tronarving
født 15. okt.
2005

Christians dåb
Christiansborg
Slotskirke
januar 2006

Prins Christian
i vuggestue
marts 2007

 Mary fødte
prinsesse
Isabella
april 2007

Isabellas dåb
Fredensborg
Slotskirke
juli 2007

Mary fødte
tvillinger
8. januar
2011