|
Lørdag den 15. oktober 2005 blev der på
Rigshospitalet i
København født en tronarving. Det blev en dreng på 3500 gram.
Foto: Henrik Hildebrandt. |
Kronprinsesse Mary fødte lørdag den 15. oktober 2005
klokken 01.57 på Rigshospitalet i København en velskabt
søn, Prins til Danmark.
Det betyder at arvingen til den danske trone ifølge tronfølgeloven af 27.
marts 1953 er sikret. Tronfølgeloven siger
i dag, ved en konges død, at tronen overgår til hans først fødte
søn eller datter, således at søn altid går forud for
datter. Havde kronprinsparret fået en datter, måtte grundloven og
tronfølgeloven ændres så søn og datter ligestilles. Det er meget besværligt at ændre grundlovene. Først skal
ændringen vedtages i Folketinget, dernæst skal der
afholdes et folketingsvalg, hvorefter det nye folketing skal
vedtage præcis den samme ændring igen. Sidst skal ændringen sættes ud til en folkeafstemning, hvor et flertal
af de deltagende og mindst 40 pct. af de stemmeberettigede
skal møde op og stemme for grundlovs og
tronfølgelovsændringen.
Kronprins Frederiks og kronprinsesse Marys søn målte ved fødslen 51 cm og
vejede i alt 3500 gram.
Søværnets personel, Batteriet Sixtus, saluterede fra Holmen i
København klokken tolv med 21 skud. En dansk tronarving er født. Artillerister fra Hæren saluterede samtidig fra Kronborg
Slot i Helsingør. For en Majestæt saluteres med 27 skud. 15. oktober blev, med den kongelige fødsel, en ny
officiel, national, flagdag.
Allerede, godt en måned før Mary fødte den lille Prins til Danmark, gik hun
på barsel, efter lægernes råd fra Rigshospitalet, efter indlæggelsen, tirsdag aften den 13. september, med
sammentrækninger i livmoderen, plukveer. Det
betød at alle kronprinsessens arrangementer måtte aflyses.
Lørdag 8.
oktober gik også Frederik på barsel, for at være til stede ved sin kones side,
nyde den første tid sammen
med Mary. Op til fødslen. 8. oktober (2003) er samtidig
kronprinsparrets forlovelsesdag.
Kronprins Frederik og kron-prinsesse Mary kom ned i forhallen
klokken
14.30 tirsdag d. 18. oktober. |
|
De stolte nybagte
forældre
viste stolt deres lille søn, Prins
til
Danmark, frem til de mange fremmødte.
|
|
Mary fortalte ved mødet
med
pressen i Rigshospitalets forhal,
at den lille prins skal være storebror. |
Mary ankom til Rigshospitalet med veer omkring klokken 15.00,
fredag den 14. oktober,
fra Kancellihuset ved
Fredensborg Slot. Hele det store fødselsteam på Rigshospitalets
fødeafdeling var klar, ledet af overlæge Morten
Hedegaard. Mary havde en nem og normal fødsel over ti timer. Kronprins
Frederik var med under hele
fødslen og
klippede selv navlestrengen over. Mary og Frederik viste ikke på forhånd, om de fik en
prins eller prinsesse.
De kongelige, nybagte forældre, nedkom med en prins, kommende kronprins og
senere konge til Danmark.
Det var regentparrets, dronning Margrethes og prins Henriks tredje barnebarn og
familien Donaldsons niende barnebarn der kom til verden.
Midt på formiddagen kom den stolte far, kronprinsen, ned fra anden sal,
hospitalets fødeafdeling, ned i forhallen og
fortalte de fremmødte pressefolk om sine oplevelser. Han fortalte bl.a. at Mary
og barn havde det godt.
Dronning Margrethe var den første der besøgte de kongelige nybagte forældre. Dronningen
mødte op med blomster
og gaver til Frederik, Mary og den lille prins lige før middag. Dronningen ankom til Rigshospitalet for
at se sit tredje
barnebarn.
Folk fra nær og fjern velfartede i weekenden 15. - 16. oktober til
Hofmarskallatet, Det Gule Palæ i Amaliegade i
København med gaver, blomster og lykønskninger til kronprinsesse Mary, kronprins
Frederik og den lille nyfødte
Prins. Alle de modtagne gaver blev af sikkerhedsmæssige årsager
grundigt undersøgt, inden de blev fragtet videre
op til Fredensborg Slot.
I Rigshospitalets forhal var der under
mødet
med Frederik og Mary forbud mod at anvende blitz
på billederne, af hensyn til den lille nyfødte prins øjne.
|
|
Danmarks lille tronarving, kommende konge,
født på Rigshospitalet, 15. oktober 2005 kl. 01.57,
målte 51 cm lang og vejede i alt 3500
gram.
Foto: Henrik Hildebrandt. |
Omkring klokken 11.12, 18. oktober, kom der besked. Hofchef Per Thornit havde
udsendt en pressemeddelelse om
udskrivningen og mødet med pressen. Forhallen blev straks pyntet op med
røde og hvide balloner.
Tirsdag 18. oktober kom så dagen, hvor kronprinsesse Mary sammen med kronprins
Frederik, klokken 14.30, rejste
hjem til Fredensborg Slot. De stolte og nybagte forældre viste hele den danske befolkning den lille
tronarving.
Mange havde taget opstilling foran Rigshospitalet og Kancellihuset i
Fredensborg, for at se Danmarks lille nye prins
på
nærmeste hold.
Mary og Frederik kunne afsløre ved det store møde med pressen i
Rigshospitalets forhal, at deres lille søn, kun tre
dage gammel, ikke skal forblive som enebarn, han skal
være storebror. Samtidig svarede Mary på spørgsmålet, om
fødslen var hård, selvfølgelig var den det, enhver fødsel er hård
sagde hun, men kronprins Frederik var en stor støtte
under hele forløbet på
Rigshospitalet, uden ham var det ikke gået, svarede hun.
Både på engelsk og dansk fortalte hun, i forhallen, om det største øjeblik i
en kvindes liv. Det er ubeskriveligt, at
blive mor for første gang.
Fem minutter før Mary og Frederik kom ned,
kom det store kongelige fødselsteam fra anden
sal, under ledelse af overlæge Morten Hedegaard. |
|
Kronprins Frederik satte sig bag rattet i bilen
og satte kursen direkte hjem mod Kancellihuset
i Fredensborg, ved Fredensborg Slot i Nordsjælland. |
Udenfor Rigshospitalets hovedindgang holdt de nybagte forældres bil klar. Nu med
farmand, Frederik bag rattet,
blev kursen sat direkte, de 35 km hjem, mod hjemmet i Fredensborg. Lille prinsen
skal i barndomsårene opvokse i
Kancellihuet ved Fredensborg Slot. Foran Kancellihuset, ved
slottet, gik de stolte forældre ned til de mange fremmødte, ved indkørslen i Fredensborg, og viste deres søn frem.
Hoffets pressechef Lis Frederiksen kunne afsløre, at Frederiks og Marys
barnepige hedder Mette Hansen og er
sygeplejerske. Den lille prins kommer i kyndige hænder, for Mette har et godt
tag på småbørn. Det er i samråd med
Kronprinsparret og Mette Hansen, at det gerne måtte offentliggøres. Folk
vil jo også se hende alligevel, når f.eks.
de rejser ud og tager den lille prins med, forklarede hoffets pressechef
Lis Frederiksen.
Den lille dreng sov fredfyldt under sit tæppe i sin mors arme under hele forløbet, uden at ane, at han var
hovedperson i årets største
mediebegivenhed i Danmark, året 2005.
Den stolte nybagte far, kronprins
Frederik, kom ned i Rigshospitalets forhal, lørdag formiddag, og fortalte pressen om sin nyfødte søn, viste stolt barnets længde på 51 cm.
Foto: Henrik Hildebrandt.
|
Den lille prins til
Danmark:
Født: Lørdag d. 15. oktober 2005
Sted: Rigshospitalet kl. 01.57
Stjernetegn: Vægten
Længde: 51 cm
Vægt: 3500 gram
Øjenfarve: Blå
Hår: Mørkt |
Kronprinsparrets tronarvinger |
|