Regentparret
med Kongeskibet
Dannebrog til Næstved |
|
Under statsforvaltningens direktør Helle
Haxgarts modtagelse af regentparret på kajen i Næstved blev den røde løber,
under Kongesangen, sprælsk, da det pludseligt blæste op.
Helle Haxgart udråbte et nifoldigt leve for regentparret. |
Regentparrets
afslutning af sommertogtet 2012 fandt sted på Midtsjælland og på
Bornholm.
Kongeskibet Dannebrog passerede
tirsdag morgen klokken 08.50, den 4. september 2012, Græshoppebroen
i Karrebæksminde, sejlede ind i Karrebæk Fjord, videre gennem kanalen, kaldet Susåen, hvor dronningen og prinsgemalen
klokken 09.55, stævnede ind til havnekajen, for enden af Midtermolen i Næstved Havn. Langs kajen
i Karrebæksminde
var opstillet en meget stor faneborg med regimentsfaner, der repræsenterede Centralsammenslutningen af
Soldaterforeninger, og på Midtermolen i Næstved en faneborg, der repræsenterede Danmarkssamfundet.
Begge steder stod regentparret frem og hilste fra broen under indsejlingen.
Langsomt, nærmest majestætisk kom Dannebrog til kaj i Næstved Havn. Alt
var parat, men programmet blev lidt forsinket, da det tog lang tid at få kongeskibet svajet rundt og fortøjet
til Midtermolen. Godt kvart over ti gik regentparret
fra borde. Statsforvaltningens
direktør Helle Haxgart og ægtefælle Peter Haxgart forestod den officielle modtagelse på
kajen og udråbte et ni-foldigt
leve for de ankomne kongelige gæster.
Inden Dannebrog ankom til
Næstved Havn passerede den først Græshoppebroen og derefter
Svingbroen, der åbnede sig for kongeskibet.
|
|
Under sejlturen i kanalen og indsejlingen til kajen havde
regentparret taget plads oppe på broen og vinkede til alle de
fremmødte, der havde linet sig op på havnekajen.
|
|
Dronning Margrethe var
den første, der gik fra borde.
|
Næstved
Kommunes socialdemokratiske borgmester Carsten Rasmussen ledsagede
dronning
Margrethe rundt på kajen efter overdragelsen. |
|
Regentparret hilste på de mange
fremmødte,
der havde taget opstilling i forreste
række, da
de spadserede forbi på havnekajen i Næstved. |
Blomsterpigen, den otte-årige Karline Kotila, elev fra Susanne Heerings balletskole i Næstved, overrakte dronningen
velkomstbuketten, inden Helle Haxgart overdrog værtskabet videre til
Næstved Kommunes socialdemokratiske borgmester Carsten Rasmussen. Den Kongelige Livgardes Musikkorps spillede Kongesangen, Kong Christian.
Borgmester Carsten Rasmussen præsenterede modtagelseskomitéen for
dronningen og 1. viceborgmester Linda Frederiksen for prinsgemalen. Efter præsentationsrunden hilste regentparret
på chefen for den store faneborg, spadserede
derefter langs borgen, for sidst at hilse på publikum, inden de klokken
10.30 gik ombord på Dannebrog. Alle kørestolsbrugere havde første parket i forreste række.
Vejrguderne på havnen i Næstved viste sig dog fra sin pæne side, hvor adskillige
borgere havde linet sig op, for at få et
glimt af de kongelige, der gæstede byen.
På vej til byens officielle modtagelse på Næstved Rådhus, gjorde de
stop på Axeltorv, hvor Margrethe og Henrik først
så Bjørn Nørgaards skulptur "Slattenpatten og hendes døtre" og
byens talende skraldespand. Dronningen fik her et stykke papir hun skulle
smide i, hvor skraldespanden slugte det med velbehag. I stedet for at få
en bøvs talte skraldespanden pænt til majestæten og bød hende velkommen.
Efter besøget på Axeltorv spadserede de med følge gennem gågaden, hvorefter kongehusets Krone 1 kørte
regentparret det sidste stykke op til Rådhuset. I byrådssalen på Rådhuset bød borgmester Carsten Rasmussen dronning
Margrethe og prinsgemal Henrik velkommen til Næstved Kommune og overrakte dem kommunens
gave. Regentparret
blev
budt på et lettere traktement, hvidvin samt jordbær, vand og juice. I salen præsenterede borgmesteren
dronningen
og 1. viceborgmesteren prinsgemalen det øvrige byråd.
Kongehusets Krone1 kørte
dronningen
og
prinsgemalen fra havnen op på Axeltorv.
Op
til dagens første punkt på det officielle program.
|
|
Vagn Birk Jensen, bestyrelsesformand for
Nørgaard/Schrøder-komitéen, viste Bjørn Nørgaards skulptur, "Slattenpatten og hendes døtre". |
Borgmester Carsten Rasmussen gav
dronning Margrethe et stykke papir hun skulle smide i skraldespanden. Skraldespanden talte og sagde, "tak
deres majestæt og velkommen til Næstved".
|
|
Dronningen og prinsgemalen blev i Krone 1
kørt op til Rådhuset, hvor kommunens officielle
modtagelse fandt sted. Borgmesteren bød velkommen
og overrakte dem byens gave. Efter velkomstceremonien i byrådssalen hilste byrådet på regentparret. |
Kommunens gave til dronningen bestod af nogle keramiske figurer fra
kunstner Kähler, kunst siden 1839. Gennem et
samarbejde med den anerkendte kunstner og keramiker Louise Hindsgavl trækker Kähler
denne ellers glemte tradition
ind i vores moderne tid - som en fin afstemning af Kählers kunstkeramiske
traditioner, nutidens tendenser og kunstens
evigt pirrende provokationer.
Regentparret skrev i gæstebogen, der var fremlagt på en skrivepult ved
udgangen fra byrådssalen.
Efter byens officielle modtagelse på Rådhuset gjaldt det så dagens,
omfattende planlagte, program for regentparret.
Dronning Margrethe og prins Henrik drog sammen med Næstveds borgmester
Carsten Rasmussen ud til kulturcentret,
den tidligere Herregård, Rønnebæksholm fra 1300-tallet, med det kæmpestore
idylliske haveanlæg på mindst 6000 m2.
Rønnebæksholms Herregårdshave er anlagt og drives som en dekorativ
køkkenhave også kaldet "potager". Opbygningen følger på mange måder middelalderens klosterhaver. Den er inddelt
i 18 felter, med hver sine afgrøder, buske og
træer og med grusbelagt stisystem imellem.
Holdleder for Herregårdshaven Keld Kryger modtog i 2011
Havekulturfondens hæderspris for hans indsats med haven.
I øjeblikket er der knyttet 10 arbejdsledige til Herregårdshaven.
Dronningen og prinsgemalen delte sig, men fik hver en fyldig rundvisning
i det omfattende og kunstneriske haveprojekt.
I Venligheden / Grundtvig på Rønnebæksholm ledsagede udstillingsleder
Dina Feilberg dronning Margrethe og leder af
Herregårdshaven Keld Kryger prins Henrik rundt.
I
Rønnebæksholms hovedbygning så dronningen en særudstilling af Richard
Mortensen.
|
|
Regentparret fik ved ankomsten til Herregårdshaven overrakt blomster. Dronningen
fik en blomsterbuket fra haven og prinsgemalen en urtebuket. |
Leder af Herregårdshaven
Keld Kryger fulgte
majestæten rundt i den store blomsterhave.
|
|
I Herregårdshaven delte regentparret sig.
Dronning Margrethe besøgte blomsterdelen,
mens prins Henrik tog sig af urtedelen.
|
Borgmester Carsten Rasmussen var chauffør for dronningen og 1.
viceborgmester Linda Frederiksen for prinsgemalen,
der i to golfvogne kørte regentparret fra Venligheden til
Rønnebæksholms hovedbygning, hvor en særlig udstilling "En
verden udenfor" af Richard Mortensen var opsat. Turen i de to golfvogne fortsatte efter
udstillingen i hovedbygningen
til byens officielle frokost, der fandt sted i Herskabsstalden.
Hotel Vinhuset og Menstrup Kro havde leveret maden til kommunens frokost
på Rønnebæksholm.
Næstved Musik- og kulturskole underholdt hele selskabet under den
officielle frokost, hvor Carsten Rasmussen bød
de kongelige og de knap 60 gæster velkommen.
Frokostmenuen
Rosastegt andebryst fra
Borreby Gods lagt på appelsin - nøddesalat med tranebær coulis.
Gotlandsk pelsfår fra Knagmosegaard med svampeterrin samt Sauté
af kål og gulerod med kraftig lammesky.
Duet af danske gårdoste fra Storstrøms Ost, Røde Kristian,
Kristiansminde, Økologisk
kornblomst, Thise, Dansk Emmentaler fra Gundestrup med
blommekompot.
|
Vin
Rosé 2011, vin fra
Solbjerggaard
Rødvin: ÆØÅ 2007 Solbjerggaard
Rødvin: ÆØÅ 2008, Solbjerggaard |
Borgmester Carsten Rasmussen kørte
dronning
Margrethe i golfvogn, over plænen, til frokosten
i Herskabsstalden på
Rønnebæksholm. |
|
Regentparret ventede
på
deres golfvogne, der
kørte
dem over plænen til frokost. |
|
1.
viceborgmester Linda Frederiksen kørte
prins Henrik til
frokost i Herskabsstalden.
|
Klokken lidt over to, efter frokosten, fortsatte dagens strabadser.
Regentparret delte sig og fulgte hvert sit program.
Dronning Margrethe blev ved eftermiddagens program ledsaget af
borgmesteren og prins Henrik af 1.
viceborgmester
Linda Frederiksen.
|