Dronningens
separate program
i Næstved
4. september 2012

 

Dronningen overværede på Næstved Sprog- og Integrationscenter undervisningen i demokrati. Kursisterne i klasseværelset var af mange forskellige nationaliteter.

Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim.

Printervenlig version

Efter frokosten på Rønnebæksholm delte regentparret sig og fulgte hvert sit program.
Dronningens første stop fandt sted på den gamle Gardehusarkaserne i Næstved, hvor NSI, Næstved Sprog- og Integrationscenter, siden 2003, i dag har til huse. Centrets forstander Lene Eriksen bød dronning Margrethe velkommen og viste hende rundt på centret. Siden 1985 har der været et sprogcenter i Næstved, hvor man underviser i dansk sømands sprog. På Næstved Sprog- og Integrationscenter er pt. ca. 500 kursister fra ca. 70 nationaliteter.
Dronningen ønskede at se undervisningen i demokrati og i det digitale sproglaboratorium.
NSI samarbejder med virksomheder, organisationer, fagforeninger, biblioteker, politi, Retten i Næstved, kirker og frivillige organisationer.

 

På den gamle Gardehusarkaserne har NSI indrettet sig med moderne undervisningslokaler og med en række værksteder.

Karolina Bolek fra Polen og Mahtez Bozan  fra Syrien talte med dronningen over en kop kaffe, efter centrets forstander havde vist rundt.

FabHouse, på havnen i Næstved er der netop blevet printet en bygning på 140 kvadratmeter. Og træder man ind i det organisk formede sorte hus, har man taget et skridt ind i fremtiden: Her kan man printe alt hvad man skal bruge, fra dimser, i 3D. FabHouse er verdens største og mest miljørigtige puslespil, sammensat af mere end 2000 forskellige dele. Her har ingen vinkelmåler fået lov at lave lige kanter. Delene er tegnet på en computer, som var tilkoblet en fræser der, ligesom en printer, "spyttede" alle elementer ud i træ eller gips. Samtidigt havde man skabt et bæredygtigt og lokalt forankret hus.
Dronning Margrethe betragtede den noget særlige blomst hun fik overrakt af FabHouses leder Peter Løhr, da hun ankom til huset. Blomsten var en kunstig marguerit fremstillet af restmaterialer.
Inde i huset ligger fablab (Fabrikations Laboratorium). Det er et kreativ værksted, hvor alle kan komme forbi og fremstille emner på digitale fremstillingsmaskiner så som: CNC fræsere, laserskærere og 3D printere.
Over 50 studerende og frivillige fra hele verden havde hjulpet med at bygge huset, der er tegnet af arkitekt Morten Bülow.

 

FabHouse blev indviet i sensommer 2012, august måned. Huset ejes af Næstved Kommune og er primært finansieret af RealDania, Næstved Kommune og Region Sjælland.

Projektleder Peter Løhr forestod modtagelsen af Margrethe ved ankomsten til FabHouse i  Næstved. Dronningen blev vist rundt i det netop færdigbyggede hus, tegnet af Morten Bülow.

 

 

Dronning Margrethe beundrede vældigt, den marguerit hun fik overrakt ved ankomsten.

Nederst på trappen stod projektlederens kæreste, Sara Thetmark, der så spændt til, da Peter Løhr tog imod.

Direktør Christian Boye bød dronningen velkommen til Juvita Tapetfabrik, hvor stedets datter overrakte velkomstbuketten. Skal der designes og produceres tapet i Danmark, er det på Juvita Tapetfabrik. For det er den eneste, der er tilbage. Juvita producerer flere millioner tapetruller om året. 98% af produktionen eksporteres til markeder i Europa, Rusland, mellemøsten og fjernøsten. Fabrikken beskæftiger i dag 12 ansatte. Juvita Tapetfabrik har landets største farveblandemaskine.
Dronningen fik på fabrikken en særlig opgave at trykke på knappen, så Juvitas nyeste tapet, påtrykt Nattegalen fra H.C. Andersens eventyr, gik i produktion. Dronning Margrethe måtte dog trykke to gange inden produktionen satte i gang. Der gik otte minutter fra dronningen trykkede på knappen, til den første tapetrulle dukkede op.

 

Juvita Tapetfabriks direktør Christian Boye ledsagede dronning Margrethe rundt på fabrikken, der er Danmarks sidste.

Maskinen stod klar til at trykke tapetrullerne frem. Et nyt design, Nattegalen fra H. C. Andersens eventyr var klar til at blive sat i produktion.

 

 

 

Den meget spændte og nervøse designer Pernille Picherit Rannes stod klar inden dronningen ankom.

Tapetfabrikkens direktør fulgte dronningen frem til trykmaskinen, der stod klar til trykningen.

Det krævede to tryk på knappen før tapetet satte i gang i trykken hos Juvita.

Direktør Christian Boye glædede sig meget til at vise dronningen fabrikkens designs. Designeren bag Nattegal-tapetet, dronningen startede op, Pernille Picherit Rannes fortalte Margrethe om designet. Juvitas tapet-designer har meget stor respekt for Margrethes værker og kreativitet, så derfor syntes hun, at det var meget spændende og en stor ære, da hun kom.

 

Otte minutter efter dronning Margrethe havde sat produktionen i gang kom den første rulle frem.

Designer Pernille Picherit Rannes og direktør Christian Boye viste stolt deres tapeter frem.

Efter hvert deres program samledes regentparret sidst på eftermiddagen på Midtermolen i havnen, hvor en halv times underholdning fandt sted. Regentparret blev præsenteret for Ungdomsskolens Urbane Kunst.
Klokken 16.30 takkede borgmester Carsten Rasmussen af og regentparret trak sig tilbage, gik om bord på Kongeskibet. Dagens officielle besøg i Næstved var forbi. Om aftenen holdt regentparret reception for indbudte på Dannebrog.