Prinsessedåb i
Møgeltønder Kirke
Athena Marguerite Françoise
Marie |
Prins Joachim og prinsesse Marie
ankom præcis klokken fem til Møgeltønder Kirke, den søndag eftermiddag,
den 20. maj, hvor hele Danmarks befolkning spændt ventede på afsløringen af prinsessens fire navne, Athena
Marguerite Françoise
Marie, en stor overraskelse. |
Dåbstale ved kongelig konfessionarius Erik Norman
Svendsen
|
750, tale, 430, DÅB, 441, 290. |
For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter
eller noget nuværende eller noget kommende eller
kræfter eller noget i det
høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed
i Kristus Jesus,
vor Herre (Rom.8,38-39).
Møgeltønder er atter trukket i festtøjet i anledning af den kongelige
barnedåb i dag. Fra nær og fjern er folk stimlet sammen for at
følge
begivenheden på nærmeste hold, og rundt om i landet følger hundrede
tusinder med. Den lokale entusiasme er ikke til at tage fejl af, og i dag er
vi alle lokale. Vi ikke blot følger med i begivenheden, vi lever med i den.
Danmarks nye prinsesse er privilegeret. Her tænker jeg ikke først og
fremmest på, at hun er født ind i den kongelige familie og
skal bo på et
slot. Men på den omstændighed, at hun fra starten har tre brødre, der vil
vide at stille op for hende, beskytte hende
og også opdrage og måske forkæle
hende. Inden hun overhovedet lærer navnene på sine tre brødre, vil hun
fornemme nærværet
af prins Nikolai, prins Felix og den lille prins Henrik.
Som den yngste i børneflokken vil hun også være privilegeret af forældre
og bedsteforældre, onkler og tanter og alt, hvad nævnes
kan af nære slægtninge
og venner. Alle vil gøre deres til, at hun får lov at vokse op som andre
små piger, omgivet af kærlighed og
nærvær.
I dag kommer I sammen med hende til dåb. Det udtrykker en samhørighed, som
intet menneske kan være foruden. Vi er skabt til
at høre sammen med andre,
og vi vokser op i en bestemt sammenhæng, der får betydning for os senere i
livet. Unge mennesker
vil så gerne være unikke og gør ofte meget for at
vise det. Jo ældre man bliver, jo tydeligere bliver det, at vi på godt og
ondt er
præget af de mennesker, vi er vokset op sammen med. Vi kan senere i
livet gøre oprør mod vores opvækst, men vi kan ikke gøre den om.
Samtidig med, at hvert eneste menneske er noget helt for sig selv, er det
også noget sammen med andre: familie og venner, naboer og kolleger. Alle får
vi vores del af livets glæder og sorger, vanskeligheder og opgaver. Så er
det godt at vide, at vi ikke skal bære vores skæbne alene, men sammen med
de mennesker, vi til daglig lever med. Den dimension i vores tilværelse
understreges
stærkt ved barnedåben, hvor det er vore nærmeste, der
bogstavelig talt har båret os hen.
Man kan måske kalde dåben for samhørighedens sakramente. Også fordi
selve dåbshandlingen udtrykker den stærkest tænkelige
samhørighed med
vores himmelske far. For også Gud omslutter dåbsbarnet med sit kærlige nærvær,
ikke blot i dag men alle vore
dage. Ja, siger Paulus i denne søndags
episteltekst: Intet og ingen overhovedet kan skille os fra Guds kærlighed i
Kristus Jesus,
vor Herre. Vi er uadskillelige. For Guds kærlighed er større
og stærkere end alt andet – selv synd og død. Dåben er således et
privilegium, som Gud under os alle.
Det er Jesus selv, der har befalet os at døbe i Faderens, Sønnens og
Helligåndens navn. Dåben er ikke noget vi har fundet på,
men noget vi har
fået givet af Vor Herre og frelser Jesus Kristus. En gave for livet. Til
daglig glæde og opmuntring og til trøst og
støtte i tunge dage. Dåben
holder os fast på, at livet er mere end det, vi selv kan gøre det til, og
større end vi selv kan forstå. Vi
hører ikke blot hjemme i en familie og
et land, vi hører hjemme i Guds evige rige. Et dobbelt borgerskab, der
giver os dobbelt
identitet: vi er af mennesket, bundet af syndens og dødens
vilkår; men vi er også af Gud, genstand for hans faderlige omsorg og
kærlighed
i liv og i død. Vi hører sammen med vores familie, men vi har også
Kristus til bror og Gud til far.
Ved dåben i dag bliver den nye prinsesse også medlem af den danske
folkekirke. Det er et privilegium at høre til i et folk og en kirke,
som igennem århundreder har været vævet ind i hinanden. Det har været med
til at sikre sammenhold og sammenhængskraft i vores folk. Naturligvis kan
man være dansk, uden at være døbt; det gælder i dag omkring 30% af de
nyfødte. Men det gør
ikke dåben mindre betydningsfuld. Tværtimod! Det at
være rodfæstet i et bestemt folk og en bestemt tro er retningsgivende for
mangt og meget i vores liv og er med til at gøre mødet med mennesker af
anden tro muligt og meningsgivende. Kun den, for hvem
troen er pulsslaget i
livet kan fatte, at andre kan have det på samme måde.
Men kristentroen er ikke et privilegium for os danske alene. Den er for alle
folk til alle tider. I dåben får vi fællesskab med alle
døbte og med den
Jesus Kristus, hvis ord rækker til verdens ende som en kilde til tro, håb
og kærlighed. I dag som før.
Prins Joachim, Prinsesse Alexandra
& Prinsesse Marie |
|