Kongeligt bryllup
  i Møgeltønder Kirke

 

Ved et ja i kirken og et kys udenfor gjorde for prins Joachim, at den prinsessetitel var i hus. Han havde fået sin elskede Marie.
Det lykkelige brudepar strålede af glæde, da de forlod kirken.

Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim.

Printervenlig version

279 gæster ankom 24. maj 2008 til Joachim og Maries bryllup i Møgeltønder Kirke. Møgeltønder Kirke er landets tredje største landsbykirke der kan rumme godt 300 kirkegængere. Kirken var dog fyldt godt op til brylluppet, da der ikke var ekstra pladser på gangarealet, hvor brudeparret gik ind og ud. 
Gæsterne gik hen ad den røde løber, i det fineste puds, til den smukt pyntede kirke. Damerne viste stolt deres kjoler frem for pressen der havde deres pladser langs løberen.

Blomsterudsmykningen i Møgeltønder Kirke ved prins Joachim og frk. Marie Cavalliers bryllup var inspireret af forårets og den tidlige sommers blomster og græsser, suppleret med den klassiske hvide lilje og plumoses.
Plumoses indgik også i Dronning Ingrids brudebuket, den 24. maj 1935.

 

 

Prins Joachims to mostre, Bennedikte og Anne-Marie, kom uden deres gemaler.

Kronprinsesse Victoria af Sverige er endnu ikke officielt forlovet og kom derfor alene.

Norges kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon. Haakon bar Elefantordenens blå bånd.

Møgeltønder Kirkes stemning, farver og bryllupstraditioner var afgørende for valgene omkring blomster-udsmykningen. Farveholdingen var hvid med sarte cremegule nuancer bundet sammen af vårgrønt.
Langs kirkegangen var der dekoreret med stolebuketter, der var bundet som klokkesnore med roser, hvide udsprungne liljer og grønt. Der var draperet med et hvidt sløjfebånd i toppen, som afsluttes med en lille guldkugle.
Stolebuketterne hang ned mod gulvet og dannede en ramme ved stoledørene.
Vinduesguirlanderne var bundet af roser og grønt afsluttet med hvide sløjfebånd.

 

 

Norges prinsesse Märtha Louise og Ari Behn. Märtha Louise venter barn til oktober.

Ved alle bænkerækkerne i kirken var der opsat buketter, der hang flot ned mod gulvet.

Joachims yngste fætter og kusine på græsk side, Theodora og Philippos.

Knæfaldets dekoration bestod af hvide og sartcreme gule roser, små cremegule gerbera, vinterbyg fra Schackenborgs marker suppleret med hvide liljer, lysegrøn plumoses og virburnum. Hertil kom hvide stagelys med hvide silkebånd og pistacegrønt fra Frankrig.
På hver side af alteret var der dekoreret med opsatser fyldt med hvide belladonna/riddersporer, storhovede hvide roser, hvide liljer, duftende cremefarvede roser på en sart bund af vårgrøn plumoses, hvidgrønne virburnumgrene og vinterbyg fra Schackenborgs marker.
Brudeparret sad ifølge Møgeltønder Kirkes sønderjyske bryllupstradition i midten af et tætbundet rosenhjerte, der var lagt på gulvet. Rosenhjertet var bundet på et tæt grøn/vårgrøn bund.

 

 

Greveparret fra England, grev Ingolf  af Rosenborg og grevinde Sussie ankom til bryllup.

Maries stedbrødre på farmands side, Charles og Edouard, med farmor La Baronne de Sairigne.

Maries næstældste bror, Gregory Grandet, sammen med sin kæreste Cécile Christen.

Blomsterudsmykningen i Møgeltønder Kirke var foretaget af Jan Munch, Munch & Levison, og er designet i samarbejde med prins Joachim og frk. Marie Cavallier.
Brudeskamlerne var mærket Christian VI 1740 og har formentlig været inventar på et af slottene. Det formodes, at skamlerne engang var blevet skænket til grev Schack i 1794, hvor Greven flyttede fra Amalienborg til Schackenborg efter branden på Christiansborg Slot. De har siden været en del af inventaret på Schackenborg Slot.

 

 

Maries stedfar, Christian Grassiots datter, Jenifer Shorto, kom med døtrene, Allegra og Maya.

Den røde løber blev flere gange fejet for sten, inden gæsterne betrådte den røde sti foran kirken.

Sir Roger More og Kiki Tholstrup havde taget hele turen fra Monaco i bil, for at være med.

 

Vinduerne i kirken var, på bryllupsdagen, smukt pyntet op med guirlander, der var bundet af flere farvede roser og grønt afsluttet med hvide sløjfebånd.

Prins Joachim, Prinsesse Alexandra & Prinsesse Marie

Skjern Å
30. oktober
2000

Nikolai storebror
Felix f. 2002

Barnedåb i
Møgeltønder 2002

Prins Felix

Bryllup
Alexandra og Martin
3. marts 2007
Barnedåb i
Møgeltønder 2009
Prins Henrik
Joachim på
Hjerl Hede
13. aug. 2010
Prinsessedåb i
Møgeltønder 2012
Prinsesse Athena