Christiansborg
Folketinget

 

Billedet er det tredje Christiansborg som vi kender det i dag, opført 1813-1826.
Det første Christiansborg Slot påbegyndte sin opførelse i 1731.
Under slottet gemmer sig to endnu tidligere bygninger, nemlig Absalons Bispeborg fra 1100-tallet og det middelalderlige Københavns Slot, som blev revet ned samme år, for at give plads til fornyelsen, det første Christiansborg.

 

Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim.

 

Printervenlig version

Kong Christian den 6. (1699 - 1746) konge 1730 til 1746 påbegyndte opførelsen af Christiansborg Slot i 1731.
Kongen opførte et pragtslot præget af wienerbarok og fransk rokoko. Slottet blev 1. januar 1741 residensslot.
Det første Christiansborg Slot brændte helt ned i 1794, bortset fra ridebaneanlægget med de to rokokopavilloner der undslap flammerne.
Kong Frederik den 6. (1768 - 1839) konge 1808 til 1839 opførte igen Christiansborg Slot. Det andet Christiansborg blev indviet 1828 men nedbrændte igen bortset fra Slotskirken 1884. Slotskirken blev dog hårdt medtaget i 1992, da en karnevalsraket satte ild til tagkonstruktionen. Slotskirken blev efter omfattende restaurering genindviet i 1997.
Det nuværende Christiansborg er det tredje, opført 1907 til 1928 under samme navn. Det tredje Christiansborg er tegnet af arkitekt Thorvald Jørgensen.
Efter den første brand ophørte Christiansborg Slot med at være kongelig residensslot, kongefamilien flyttede til Amalienborg. Slottet rummer i dag De Kongelige Repræsentationslokaler, Folketinget og Højesteret.
Christiansborg Slot består af to fløje.

 

Prins Jørgens Gård med Christiansborg Slot, Høje-steret og Thorvaldsens Museum. Prins Jørgens Gård er en plads på Slotsholmen i København.
Fra Prins Jørgens Gård er der indgang til De Kon-gelige Repræsentationslokaler, til Statsministeriet og til Højesteret.

 

Folketinget består af højst 179 folkevalgte med-lemmer, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.
Alle der er fyldt 18 år, med dansk indfødsret og fast bopæl i riget har stemmeret til et folketingsvalg.

 

 

Et folketing vælges for fire år, dog kan nyvalg til enhver tid udskrives.

 

Højesteret går helt tilbage til 1600-tallet og ligger tæt på Christiansborg.
I Højesteret er der 18 dommere.
Højesteret er Danmarks øverste domstol og fungerer som appeldomstol.

Christiansborg Slot var oprindeligt tænkt som hjemsted for både kongehuset og Folketinget. Derfor rummer slottet både de fantastiske repræsentationslokaler med gobelinerne og mere afdæmpede kontorlokaler.
Kongefamilien bor i dag på Amalienborg Slot og anvender kun lokalerne på Christiansborg i forbindelser med gallamiddage, nytårskure og audienser. Derfor råder Folketinget i dag over hovedparten af slottet. Statsministeriet er dog placeret over De Kongelige Repræsentationslokaler, hvor ellers lokalerne var tænkt at skulle være regentens private bolig.
Folketinget anvender den største del af Christiansborg Slot, i alt på ca. 30.000 m
fordelt på 1500 rum med Folketingssalen som husets mest kendte lokale. Christiansborg Slot er i store træk delt på midten med De Kongelige Repræsentations-lokaler i den vestlige fløj og Folketingets lokaler i den østlige fløj. De to fløje har i dag hver sin indgang, Kongehuset fra Prins Jørgens Gård og Folketinget fra Rigsdagsgården.
Folketingssalen, folketingsmedlemmerne har faste pladser. Partiernes medlemmer sidder som hovedregel samlet. Hvert enkelt medlem har sin egen faste plads, som vedkommende skal stemme fra.
På de forreste pladser i salen sidder partiernes gruppeformænd og politiske ordførere med deres partifæller bag sig - dem der har højeste anciennitet, sidder nærmest talerstolen.

 

Her fra hovedbalkonen på Christiansborg Slot ud-råber statsministeren en kongeproklamation ved indsættelser af en regent.

 

Her i Vandrehallen på slottet farer alle de valgte politikere frem og tilbage, ned og op ad trapperne, for at forberede dagens strabadser.

 

 

På Christiansborg, i Vandrehallens ene ende findes trappen og forhallen mod Landstinget.

 

Konferencer afholdes fortrinsvis i Fællessalen her på billedet, hvor et folketingsmedlem er vært.
Fællessalen har plads til 148 deltagere.

Ministrene sidder ikke sammen med deres partikolleger. De repræsenterer den udøvende magt, regeringen, der sidder i sin egen sektion, regeringspladserne til venstre for formandssædet.
Statsministeren sidder nærmest talerstolen. De øvrige ministre sidder i den orden, de også sidder i under statsråd med dron-ningen. Der er mere end 179 pladser i salen, selv om der kun er 179 medlemmer af Folketinget, for i Danmark kan ministre også hentes ind udefra og behøver ikke at være valgt til Folketinget.
Christiansborg har 5 etager og en kælder. Hovedetagen er 1. sal, den kaldes også beletagen, som er fransk og betyder  smuk etage. Beletagen er absolut Christiansborgs fornemmeste etage, hvor man finder de vigtigste rum, såsom: Riddersalen i De Kongelige Repræsentationslokaler, Landstingssalen og Folketingssalen.
Mellem salene findes Vandrehallen, der forbinder Folketingssalen og Landstingssalen i den ene ende. Vandrehallen kaldes i daglig tale for motorvejen. Fra den anden ende af Vandrehallen fortsætter motorvejen videre til Provianthuset og ridebanen.
Folketingets Præsidium har med ombygningen af Slotspladsen foran Christiansborg sikret, at pladsen både er smuk, imøde-kommende og funktionel. Samtidig blev sikkerheden kraftigt øget, så Christiansborgs politikere og brugere af Slotspladsen er beskyttet mod terrorangreb fra køretøjer i videst muligt omfang.

 

De kongelige møder op i logen, hvert år, når folke-tingsåret begynder, den første tirsdag i oktober.

 

Folketingets lokaler ligger i den østlige fløj af Christiansborg, hvor trappen og indgangen er fra Rigsdagsgården.

 

 

I yderkanten af Christiansborg Slotsplads er der lavet en halvcirkel af 85 store kugler af lys born-holmsk granit, som brydes to steder af sænkbare pullerter.

 

Endnu et sted i Vandrehallen er der hygge. Et op-holdsted med et bord og stole er stillet til rådighed for de mange, der vandrer rundt på gangene.

Ruinerne under
Christiansborg Slot

Der har været adskillige kampe på borgen, hvor ringmuren blev forstærket med murstenstårne. Om det her kan være resterne af de to tårne i ruinerne? ved jeg ikke.

Slotsholmen i hovedstaden har gennem mere en 800 år været centrum for magt og politik, og under Christiansborgs indre slotsgård og under slotspladsen foran slottet ligger flere hundrede år gamle ruiner fra tidligere borge og slotte. Da man i starten af 1900-tallet begyndte udgravningerne til byggeriet af det nuværende Christiansborg Slot, dukkede hvide kridtsten pludseligt op ad jorden.
Kridtsten der ikke havde set dagens lys i mange hundrede år. Det var ringmuren til Biskop Absalons  borg fra 1100-tallet. Blåtårn på Københavns Slot fra 1600-tallet dukkede også frem sammen med andre fundamenter og bygningsdele.
Den største og ældste ruin man fandt under slottet var ringmuren fra Biskop Absalons borg. I 1100-tallet forsvarede Absalon handelsbyen, Havnen (det senere København), mod vendiske sørøvere fra syd.
Ringmuren var fem meter høj og havde en diameter på 56 meter. Muren var lavet af hvide kridtsten, sejlet til borgen fra Stevns Klint. Absalons kæmpeborg lyste op som et varetegn, der kunne ses på en meget lang afstand. Den har uden tvivl givet Københavns borgere ærefrygt. Ringmuren var en såkaldt kasseformet mur, hvor to mure blev bygget med halvanden meters afstand. Mellemrummet blev fyldt op med kampesten og kalkmørtel, så den blev ekstra stærk og elastisk.

 

Absalon var den mest fremtrædende politiker og kirkefyrste i 1100-tallets Danmark. Han var af den magtfulde hvideslægt, og voksede op sammen med den senere konge Valdemar den Store.

 

Den største og ældste ruin man fandt var ringmuren fra 1100-tallet, fra Absalons borg.
Absalon blev biskop af Roskilde og senere også ærkebiskop. Han var, som en af de første danskere, uddannet ved universitetet i Paris.

 

 

 

Da man i starten af det 19. århundrede begyndte ud-gravningerne til de nuværende Christiansborg duk-kede hvide kridtsten pludselig op af jorden.

 

Da kong Christian 4. blev kronet i 1596, byggede han en ekstra etage på Blåtårnet og et kobberspir med tre forgyldte kroner for at under-strege sin magt.

 

 Den  anden  store  ruin man  fandt under  slottet  var
 fundamentet  fra  det  sagnomspundne  Blåtårn,  det
 største tårn på Københavns Slot.