Luxembourg
Kongeligt bryllup
Arvehertugbrudeparret
Guillaume - Stéphanie |
Det kongelige brudepar, arvestorhertug Guillaume og den belgiske
grevinde Stéphanie de Lannoy i Luxembourg, trådte efter den to timers
lange ceremoni i kirken, Cathédrale Notre-Dame, stolt
ud på paladsets balkon. |
Luxembourg eller Storhertugdømmet
Luxemburg er et hertugdømme mellem
Belgien, Frankrig og Tyskland. Landet er
et uafhængigt land med et konstitueret monarki, hvor hovedstaden også
hedder Luxembourg. Det officielle sprog er i
dag luxembourgsk, fransk og tysk. Luxembourg
er et lille land på 2586 km² med godt ½ mio. indbyggere, placeret midt
i Europa og verdens eneste storhertugdømme. Luxembourg var blandt et af de seks lande i Europa der stiftede EU.
Storhertugdømmet Luxembourg afviklede sidst i uge 42, den 19. og 20. oktober 2012, royalt
bryllup.
19. oktober, fredag eftermiddag klokken 15.30, blev det kongelige brudepar
viet ved en borgerlig ceremoni på rådhuset. Den belgisk-fødte Stéphanie indgik samtidig med den borgerlige
vielse statsborgerskab i Luxembourg.
Om aftenen afviklede det luxembourgske kongehus gallamiddag på
Storhertugpaladset, The Grand-Ducal Palace, i
Luxembourg for særligt indbudte gæster. Middagen på paladset
var udarbejdet sammen med den berømte kvindelige
luxembourgsk kok Léa Linster, der var den første kvinde, der vandt den prestigefyldte
Bocuse d'Or pris.
30-årige prins Guillaume (11/11/1981),
arvestorhertug af Luxembourg og den 28-årige grevinde Stéphanie de Lannoy
(18/02/1984) gav hinanden igen deres ja, lørdag den 20. oktober, i hertugdømmets katedral,
Cathédrale Notre-Dame de
Luxembourg, hvor også mange kongelige gæster fra de europæiske kongehuse var repræsenteret. Den kirkelige,
religiøse ceremoni forestod ærkebiskop Jean-Claude Hollerich. Vielsen fandt
sted lørdag formiddag klokken 11.00.
Det var et bedårende øjeblik da bruden, den belgiske grevinde, Stéphanie
de Lannoy, trådte ud af bilen foran Notre-Dame Katedralen. Prinsesse Stéphanie bar en
drøm af en brudekjole, der var overstrøet med intet mindre end 80.000
krystaller og 50.000 perler. Den fortryllende elfenbensfarvede kjole af
den libanesiskfødte stjernedesigner Elie Saab,
med et slæb på hele 4,5 meter, levede fuldt op til alles forventninger.
I hele 3.200 timer havde designeren og hans team
på godt femten personer knoklet løs for at kreere brudens ønskekjole.
Brudebuketten var fra det franske blomsterhus Maison Lachaum. Brudebuketten efterlod Stéphanie i katedralen ved
Madonna-figuren, der i dagens anledning bar et sjal af brudens afdøde mor, den 70-årige grevinde Alix de
Lannoy.
|
Det luxembourgske regentpar, storhertug Henri
og stor-hertuginde
Maria Teresa. I midten, dagens brudepar,
arvestorhertug Guillaume og Stéphanie de Lonnay. |
|
|
|
Storhertugpaladset, The
grand-ducal palace,
i Luxembourg centrum, dannede fredag den
19.
og lørdag den 20. oktober 2012 rammen om
det
royale bryllup i det luxembourgske
kongehus.
|
|
Arvestorhertug Guillaume ventede stolt i den
historiske katedral på sin kommende
frue
Stéphanie, der forlod paladset i den
sorte
blomsterpyntede vogn, der også kørte
de
nygiftede tilbage igen efter vielsen. |
|
|
|
|
|
Brudgommens forældre,
stor-hertug Henri og
storhertuginde
Maria Teresa, der bar en
helt
orangefarvet
frakkekjole. |
|
Et af balkonscenens største
højdepunkter
var selvfølgelig det obligatoriske kys
folket
ventede på. Brudeparret kyssede fem
gange. |
|
Guillaumes bror prins Louis
og hans hustru, prinsesse Tessy. |
|
|
|
Efter brudeparrets optræden på
balkonen trådte den nærmeste familie samlet ud. Arvestorhertug-brudeparret, storhertuginde Maria Teresa,
gommens søster Alexandra og bror Sébastien. |
|
Fra venstre endnu en af Guillaumes brødre,
prins Felix, gommens far, storhertug Henri
og de stolte nygifte, Stéphanie og Guillaume. |
Forholdet mellem Guillaume og Stéphanie har været holdt hemmeligt i lang
tid. De havde kendt hinanden i flere år, så
det var først i november sidste år, at storhertugarvingen afslørede, at
han havde en kæreste.
Prins Guillaume er den ældste søn af storhertug Henri og hertuginde
Maria Teresa. Storhertuginde Maria Teresa af
Luxembourg født i 1955 giftede sig i 1981 med Storhertug Henri af
Luxembourg.
I dag er Luxembourg styret af den sjette storhertug, Henri, der kom til
magten den 7. oktober 2000, da hans far, storhertug Jean abdicerede.
Grevinde Stéphanie de Lannoy er barnebarn af prinsesse Beatrice af Ligne
og medlem af belgisk adel. Stéphanie boede tidligere i vest Belgien, familiens bopæl, Anvaing Slot, sammen med
sine forældre Philippe de Lannoy og Alix della Faille de Leverghem.
Fra de tre nordiske lande mødte kongefamilierne talrigt op ved brylluppet
i Luxembourg. Forbindelsen mellem de tre
nordiske og det luxembourgske kongehus er tæt. Fra Danmark deltog dronning
Margrethe og prins Henrik sammen
med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Fra Sverige deltog kun
dronning Silvia, kronprinsesse Victoria og
prins Daniel, mens hele den norske kongefamilie, kong Harald og dronning Sonja samt kronprins Haakon
og kronprinsesse Mette-Marit mødte op.
Det danske regentpar
dronning Margrethe og prinsgemal
Henrik. |
|
Dronning Beatrix fra Holland. |
|
Dronning Silvia fra Sverige
mødte op uden sin
gemal
Kong Carl XVI Gustaf. |
|
|
|
Det luxembourgske politi
eskorterede de
kongelige
gæster fra slot til Cathédrale Notre-Dame,
hvor
den
kirkelige handling fandt sted og tilbage
igen.
|
|
Efter 45 års ægteskab blomstrede kærligheden
stadig mellem prins Henrik og dronning Margrethe,
da de mødte op til storarve-hertugbrylluppet.
|
|
|
|
|
|
Dronning Sonja fra Norge
var iklædt nudefarve fra
top til tå og var klar
til den store fest. |
|
Norges konge, Harald og
dronning Sonja på vej ind til receptionen på paladset i
centrum. |
|
Politiet holdt ro og orden hele dagen i Luxembourg. Mange var
valfartet ud på gaderne for at
få et glimt af de kongelige.
|
Det britiske kongehus repræsenterede sig med deltagelse af prins Edward
og Sophie. De er ikke uvante med bryllupper i de europæiske kongehuse.
Sammen har de også deltaget ved kongelige vielser i henholdsvis Monaco,
Norge,
Sverige og da kronprinsesse Mary og kronprins Frederik blev gift den 14.
maj 2004 i Københavns Domkirke.
Derudover tog også den japanske kronprins Naruhito, der repræsenterer det
japanske kejserrige, den lange rejse til
Luxembourg, for at kunne være med til det kommende storhertugspars store kærlighedsfest.
Fra storhertugfamilien deltog selvfølgelig gommens forældre storhertug
Henri og storhertuginde Maria Teresa og alle
hans søskende Felix, Louis og hans hustru Tessy, Alexandra og Sébastian.
Også Lannoy-familien var rigt repræsenteret med brudens far, grev
Philippe, 90, og brudens søskende Jehan og hans
hustru Beatrice, Christian og hans hustru Luisa, Nathalie, Gaëlle,
Aumory, Olivier og hans hustru Alice og Isabelle og hendes mand Jean
Charles de le Court.
Det belgiske
regentpar, dronning Paola
og kong Albert, var også klar
til
fest. |
|
Hertugdømmets katedral,
Cathédrale Notre-Dame de Luxembourg, hvor vielsen fandt sted. |
|
Storbritannien var repræsenteret af grevinde Sophie
af Wessex og prins Edward. |
Eftermiddagens største begivenhed var den helt store balkonscene fra
Storhertugpaladset i midtbyen, hvor adskillige
tusinde var mødt op, for at få et glimt af de nygifte. Hele den nærmeste
kongefamilie trådte sammen med brudeparret
ud på balkonen og hilste på folket, hvorefter de på slottet bød deres gæster
velkommen til en reception.
Optakten for grevinde Stéphanie til brylluppet her i Luxembourg fik dog et
trist udfald. Brudens mor, grevinde Alix de
Lannoy, døde pludselig, søndag den 26. august, af en hjerneblødning. Hun
blev kun 70 år og efterlod, udover sin datter,
også syv andre børn og sin 90-årige mand Philippe de
Lannoy.
I
Cathédrale Notre-Dame de Luxembourg indledte man vielsen med et minuts stilhed til minde om hende.
Man mærkede dog ikke, at det lagde
en dæmper på storhertugbrudeparrets
bryllupsdag. Dog havde Stéphanie da ikke
helt kunne undgå at tænke på sin mor på en sådan stor betydningsfuld
mærkedag.
Den luxembourgske statskasse bidrog med godt to millioner kroner til
bryllupsarrangementet.
Min flyrejse til Luxembourg blev en ekstra oplevelse i sig selv, da
kronprins Frederik og kronprinsesse Mary fredag
eftermiddag, 19. oktober klokken 15.30, steg på det samme fly.
Hjemrejsen søndag den 21. oktober klokken 10.30, fik
vi selskab af kronprins Haakon fra Norge, og igen kronprinsparret fra Danmark.
Lidt kongeligt har man da lov at være.
|
|
|
Det kongelige brudepar høstede
absolut
folkets
hyldest, da de trådte ud på balkonen. Gaden på godt
100 meter, foran paladset, mellem paladset og
rådhuspladsen, var tætpakket af borgere. |
|
På rådhuset, Hôtel de Ville, fandt den borgerlige
vielse, fredag den 19. oktober klokken 15.30 sted.
Arvestorhertug
Guillaume og Stéphanie de Lannoy spadserede tilbage til Storhertugpaladset. |
|
|
|
Per Brunsgård i Luxembourg.
Jeg var på plads foran
paladset
allerede klokken 08.30 for
at
sikre mig et godt udsyn. Klokken 13.30 fandt
eftermiddagens
helt store balkonscene
sted.
Foto: Anders Birch fra Mastiff. |
|
På rådhustorvet, Place Guillaume
II, var der sat
storskærm op, så folket kunne følge begivenheden.
Om aftenen var der gratis koncert med optræden
af den belgiske sangerinde Selah Sue og Luxem-bourggruppen Funky P. mellem kl. 20.45 - 01.15.
Storhertugparret og statsrådet overværede,
afslutningen, det gigantiske fyrværkeri.
|
|