Nytårskur
2008 - 2009

 

Hendes Majestæt Dronningen afviklede nytårsaften, fra residenspalæet klokken 18.00 sin nytårstale. Nytårstalen blev direkte transmitteret på TV, DR1 og TV2.
Foto: Henrik Hildebrandt.

Tekst af Per Brunsgård Tim.
Fotos af Per Brunsgård og Henrik Hildebrandt.

Printervenlig version

Dronningen afviklede nytårsaften, 31. december 2008, fra kong Christian IX's Palæ sin nytårstale.
Margrethe nævnte, hvor glædeligt det var at fejre prins Joachim og prinsesse Maries bryllup i Møgeltønder. Det havde varmet i regentparrets hjerter måden, hvorpå folket omkring Schackenborg og hele landet samledes omkring deres søn og hans unge brud. Dronningens tanker i talen gik som altid også til folket på Færøerne og Grønland. Dronningen har ønsket folket et godt og glædeligt nytår 37 gange.

Den første, femte og sjette januar 2009 afholdte regentparret nytårskur for indbudte gæster i Chr. VII's Palæ, Amalienborg, og på Christiansborg Slot.
Første januar gjaldt så nytårskuren og nytårstaflet for regeringen, repræsentanter for det officielle Danmark og Hoffet i Chr. VII's Palæ. Hele den kongelige familie, Hendes Majestæt Dronningen, Prinsgemalen, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, samt prins Joachim og prinsesse Marie var samlet ved nytårskuren, den første aften klokken 19.00 i det nye år.
Af påklædning havde dronningen valgt en guldbrokadekjole med orientalsk mønster, syet af Mogens Eriksen. Over de løse ærmer havde kjolen lange, stramme ærmer i olivengrøn silke. Prinsgemalen var i Hærens gallauniform for generaler.
Mary havde en sølvgrå silkekjole på med jacquard-vævninger fra By Malene Birger. Kjolen havde langt slæb og et sort sløjfe bagpå. Denne kjole bar Mary første gang ved festen på Christiansborg Slot, kort før sit bryllup i 2004.
Kronprinsen var i Søværnets gallauniform.
Prinsesse Marie var iført en midnatsblå silkerobe. Prins Joachim var i infanteriets gallauniform.

 

 

Kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary
Foto: Henrik Hildebrandt.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe
Hans Kongelige Højhed Prinsgemal Henrik
Foto: Henrik Hildebrandt.

Prinsesse Marie
Prins Joachim
Foto: Henrik Hildebrandt.

Nytårstaflet er et af kongehusets fineste middage, det består normalt af en fire retters menu, prinsens rød og hvidvine, samt den gamle Rosenborg vin, der har lageret på Rosenborg Slot i mere end 150 år, til nytårstaflet anvendes fem flasker. Til desserten serveres champagne, taflet afsluttes med kaffe og drinks. Menuen ved årets nytårstaffel bestod af, først en cremet fiskesuppe, derefter stegt krondyr serveret med stegte kartofler, græskarpuré og bordelaise sauce, samt rødbedesalat med æbler, til dessert napoleonskage. Af vin blev der serveret den gamle Rosenborg vin og  en Chateau de Cayx fra 1999. Champagne Moët & Chandon og Cuvee Speciale M&H.
Prinsesse Marie deltog sammen med kongefamilien, ved sit første kur. Ordet kur skal forstås, som en kongelig modtagelse. Alle var indbudt til at møde op i galla. Alle bar deres ordner. Marie bar for første gang sin Elefantorden.
Marie Cavallier, som hun hed før hun blev prinsesse af Danmark, fik overrakt Elefantordenen ved en middag på Gråsten Slot den 23. maj sidste år. Det var dagen før sit bryllup med prins Joachim. Foruden den fornemme orden bar hun også det diadem hun fik ved brylluppet, af dronningen, den 24. maj 2008.

 

Alle bilerne der fragtede ambassadørerne til nytårskur hos dronningen havde påsat det nationale flag der viste, hvor de hørte hjemme.

Alle diplomaternes køretøjer kørte ind i den ydreslotsgård ved Christiansborg Slot, hvor kuren fandt sted i De Kongelige Repræsentationslokaler.

Mandag femte januar afviklede regentparret igen nytårskur i Chr. VII's Palæ, den lille nytårskur. Denne gang for Højesteret, Den Kongelige Livgardes Officerskorps, Gardehusarregimentets Officerskorps og sidst på Christiansborg Slot, det diplomatiske korps. Hoffets fotograf fotograferer regentparret sammen med Den kongelige Livgarde i Chr. VII's Palæ. Livgarden bar, alle tre dage, den røde våbenjakke, der benyttes til galla, ved store kongelige begivenheder. Det vil sige til bl.a. dronningens fødselsdag, nytårsdag og -kur, samt ved modtagelse af fremmede statsoverhoveder.
Sidste del af den lille nytårskur, også kaldt diplomaternes fest, fandt sted ved middagstid på Christiansborg Slot.
Ambassadører fra alverdens lande troppede op, for at ønske regentparret og kronprinsen godt nytår. Der er tradition for, at de udenlandske diplomater ankommer til kuren i deres hjemlandes farverige nationaldragter.
Ambassadørerne ankom fra Børsgade til den ydreslotsgård ved Christiansborg. Bilerne stoppede op, inde i Dronningeporten, ved De Kongelige Repræsentationslokaler, Riddersalen, hvor modtagelsen fandt sted.
De mange ambassadører gik til nytårskur hos de kongelige værter. Diplomaternes biler holdt under besøget parkeret i den indreslotsgård, hvorefter de vendte rundt og fragtede kurgæsterne tilbage til ambassaderne.

 

Kronprins Frederik ankom 5. januar i Krone 2 til Christiansborg, en Daimler, årgang 1989. Den blev anskaffet i 1994 i forbindelsen med prins Henriks 60 års fødselsdag. Daimleren havde kun kørt 1500 km.

Regentparret ankom til Christiansborg Slot, 5. januar, i Store Krone, flagskibet i kongehusets bilpark. Det er en Rolls-Royce Silver Wraith seven seater LGLW 25 bod no. 10181 årgang 1958.

Det var Argentinas ambassadør, Juan Carlos Kreckler, der på vegne af de andre diplomater overbragte regentparret og kronprinsen nytårshilsnen. Juan Carlos Kreckler er doyenne, det vil sige den af diplomaterne, der har været længst i Danmark. Derfor var det ham der fik opgaven til at holde den officielle tale til den kongelige familie. Juan Carlos Kreckler har været ambassadør i Danmark i snart seks år.
Dronningen holdt en kort nytårstale for diplomaterne på både engelsk og fransk, hvorefter hun bød på champagne og kanapeer.

 

Politiet eskorterede de kongelige biler, her Krone 8.

Bulgariens og El Salvadors ambassadører forlod igen Christiansborg efter det royale besøg.

En nytårskur er en officiel kongelige modtagelse ved årsskiftet.
Det var en ældgammel skik, at rigets bedste mænd og kvinder indfandt sig ved en nytårskur for at ønske regenten godt nytår. Traditionen blev indført under enevælden Den "lille kur", som regenten med ægtefælde afholdt på Amalienborg nytårsdag, for regeringen og nogle få andre. Den "store kur" fandt sted på Christiansborg som regel ugen efter. Her var regenten og den voksne tronfølger tilstede, men uden ægtefællerne.
I vore dage modtages medlemmer af 1., 2. og 3. rangklasse samme dag. Ud over de traditionelle kure afholdes særkure for det diplomatiske korps, Højesterets medlemmer, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps. Dronningen har tilpasset nytårskurene.

 

Gardehusarerne holdt parade i den ydreslotsgård, foran De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg. Tidligere residensslot 1741-1794.

Hestene blev holdt i bevægelse, for at holde varmen. Heste er ikke skabt til at stå stille i alt for mange timer, blev der fortalt fra Gardehusar-regimentet.

Hesteeskadronens historie, traditioner og uniformer kan føres tilbage i en direkte linje til Husarregimentet, som kong Frederik V oprettede den 10. februar 1762, for at have et let og bevægeligt rytteri imod kosakkerne, i forbindelse med en eventuelt forestående krig mod Rusland. De første gardehusarer var i øvrigt lejehusarer fra Ungarn, men kom aldrig i brug mod kosakkerne.
Hesteeskadronen eskorterer dronningen ved flere lejligheder i årets løb, for eksempel i forbindelse med statsbesøg, ambassadørmodtagelser og ved sommertogterne med kongeskibet Dannebrog, men årets højdepunkt er helt klart nytårskurene. Nytårskurene glædede de værnepligtige sig altid meget til, fortalte major Johnny Stigler fra Gardehusarregimentet i Slagelse.
Gardehusarerne var også med dette års kur, femte og sjette januar 2009 ved henholdsvis Amalienborg og Christiansborg. De holdt parade, udenfor på slotspladsen til kuren var færdig. I år frøs både hestene og de værnepligtige rigtig meget. Heste var ikke skabt til at stå stille i mange timer. Det betød, at gardehusarerne skridtede rundt med dem i små volter, for at få varmen. Rytterne kunne simpelthen ikke tage så meget tøj på, og undgik derfor ikke at komme til at fryse. Deres uniform var ikke skabt til kulde.

Gardehusarerne holdt parade udenfor til kuren var færdig. I år frøs både heste og de værnepligtige rigtig meget, inden de forlod Christiansborg Slot.