Kongeparrets besøg i Holstebro
Fredag den 11. oktober 2024

 
 

Kongeparret Frederik og Mary tog hul på efterårsferien med byfest i Holstebro, hvor turen gennem det farverige Holstebro, der fejrede sit 750-års byjubilæum, var et sandt triumftog for kongeparret.

     

Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim.

 

Slutspurten på byjubilæet i Holstebro, runder 7,5 måneders fejring af, med Kongeparrets besøg, fra klokken 13.00 til 15.30, hvor Deres Majestæter, Kong Frederik 10. og Dronning Mary, fredag den 11. oktober 2024, gæstede Holstebro i anledningen af Holstebros 750 års byjubilæum. Kongeparret ankom præcis klokken 13.00 til byens Rådhus, hvor kommunens borgmester Hans Christian Østerby (A) stod klar og modtog de kongelige gæster, foran indgangen til rådhushallen. Efter den officielle modtagelse fortsatte besøget til Restaurant JA, byens officielle jubilæumsfrokost, i Toftegade, med kik ud mod den røde plads.
Inden dagens kongelige program i jubilæumsbyen, Holstebro, deltog mere end 6000 børn og unge i Danmarks største motionsløb, Skolernes Motionsløb. De mange tusinde skolebørn var om formiddagen med til at markere byens 750-års jubilæum med en unik og gigantisk udgave af det populære løb. Deltagerne oplevede en cirka 4,5 kilometer lang rute fyldt med sjove og underholdende oplevelseszoner gennem hele Holstebro.
Rolf Krake Skolernes idrætsplads var udpeget som base for skolernes deltagere, der blev afsluttet med et livligt musikalsk indslag fra bandet Danser Med Piger. Dette band spillede for eleverne og sørgede for en festlig afslutning på denne storslåede skoledag. For forældre, der ønskede at heppe på deres børn kunne dette lade sig gøre fra en specielt angivet zone i lystanlægget.

 

Politiet havde dagens lange løbsrute på 4,5 km klar, inden de 6000, motionister, børn og unge løbere blev sluppet løs.

 

Over 6000 skolebørn og unge løb fredag formiddag med på de 4,5 km, her i gågaden gennem Holstebro, inden kongeparret klokken 13.00 gæstede jubilæ-umsbyen.

Dagens kongelige program i Holstebro var først frokosten, hvorefter Deres Majestæter besøgte Dansk Talent-akademi med en rundvisning og en fortælling om talentudviklingen i Holstebro. Under det kongelige besøg i Holstebro blev der sat spot på talentudvikling og kunst i det fri.
Det kongelige besøg sluttede af med en deltagelse i et arrangement på Storebro midt i Holstebro By, hvor et nyt lyd-kunstværk blev indviet. Det var omkring Storeå midt i byen, hvor det hele startede for 750 år siden. åbningen af byjubilæet blev derfor i februar 2024 markeret med et spektakulært lydkunstværk på broerne over Storeåen.
Flere tusinde midtjyder fra nær og fjern havde valfartet sig til Holstebros centrum, for at får et glimt af Danmarks nye regentpar, kong Frederik 10. og dronning Mary.

 

 

Inden det kongelige besøg i Holstebro, under byens 750-års jubilæum, måtte politiet med bombehunde undersøge alle de områder grundigt, hvor konge-parret skulle opholde sig under det officielle besøg.

 

Dronning Mary trådte stolt ud af Krone 210, da hun an-kom til rådhuset i Holstebro. Mary hilste pænt ud til de mange fremmødte, der havde linet sig op foran rådhuset. 

 

Kong Frederik overtog fra sin mor 14. februar 2024 også dronning Margrethes Bentley, som han nu kører rundt i, med kronepladen 210, 24. april 2024.

 
 

 

Holstebro kommunes borgmester H. C. Østerby tog pænt imod kong Frederik ved ankomsten til rådhuset, hvor mange fremmødte havde taget opstilling, for at få et glimt af de kongelige.

 

I silende regnvejr ankom kongeparret til Holste-bro Rådhus, hvor borgmesteren, og byrådet inde på rådhuset, tog officielt  i mod dagens gæster, i anledningen af  Holstebros 750-års byjubilæum.

 
 

I anledningen af regnvejret blev der holdt paraply for Kong Frederik X udenfor rådhuset, inden kongen spadserede hen ad den røde løber, ind til modtagelsen på rådhuset. Også for dronning Mary blev der holdt paraply.

I silende regnvejr ankom kongeparret til Holstebro Rådhus, hvor de sammen med byens borgmester Hans Christian Østerby på den røde løber indledte fejringen, 750-års byjubilæum, foran mange lokale, der var mødt op for at være med til at byde Frederik og Mary velkommen til byfesten. Både kongeparret og de mange fremmødte glemte alt om regnvejret, da festen blev i stor stil skudt i gang.
Det bliver en stor dag, sagde kong Frederik i forbindelsen med ankomsten, hvor turen kort efter gik til byens Restaurant JA, hvor Holstebros middag fandt sted. Restaurant JA bød på en såkaldt Kongemenu. Til forret fik selskabet serveret Vesterhavsrødtunge og Lyksvad Caviar, mens de til hovedret fik serveret krondyrsfilet, mon ikke det var skudt i Klosterheden. Til dessert var der havtornsorbet og italiensk marengs.
Med lidt kriller i maven og i nyindkøbt habit tog 1. viceborgmester Torben Gudiksen sin plads ved Marys ene side. Det var en kæmpe oplevelse havde han fortalt Holstebro Dagblad, der så sent som i juni måned havde tre minutter sammen med Kong Frederik i forbindelse med, at han var i København for at få overrakt sin fortjenstmedalje.
For de øvrige lokale byrådsmedlemmer var frokosten sammen med Kong Frederik og Dronning Mary en helt ufor-glemmelig og stor oplevelse. Alle ved frokostbordet var meget duperede over, hvor helt nede på jorden kongen og dronningen agerede.
 

 

Efter den officielle modtagelse på Rådhuset af borgmester Hans Christian østerby, fortsatte besø-get i Holstebro med dagens middag for særlige indbudte.

 

Kong Frederiks kronevogn 210 stak af fra Råd-huset ned til Restaurant JA, hvor kommunens officielle middag fandt sted for kongeparret Frederik og Mary.

 
 

 

Restaurant JA serverede en tre retters menu for de kongelige og særlige indbudte gæster. Den ene af de to ejere af restauranten, Emil Andreasen, havde fortalt til dagbladet, at de havde kørt middagen igennem uden fejl.

 

På Dansk Talentakademi tog elev, Emil Norden-toft Møller, pænt imod kongeparret, inden han overrakte dronning Mary en kreativ keramik-buket.

Efter frokosten på Restaurant JA fortsatte besøget på Dansk Talentakademi, hvor dagens 19-årige Emil Nordentoft Møller, der er med i den nye sæson af DR-programmet " Den Store Bagedyst". Han var elev på talentakademiet og havde skabt en kreativ buket blomster til dronning Mary fremstillet af keramik. Hos Dansk Talentakademi hyggede kongeparret sig i godt selskab med de mange unge elver, der fortalte om deres hverdag på skolen, med dans, musik og andre kunstarter.
Det var imponerende at følge kongeparret på deres spadser tur gennem Holstebros centrum, fortalte mange af de tusindvis af lokale borgere, der var mødt op langs ruten, for at får et glimt af de kongelige der gæstede jubilæ-umsbyen. Mary og Frederik gav sig god tid til at hilse på de mange mennesker langs ruten, inden besøget i centrum sluttede af med det store gigantiske arragement på Storebro over Storeåen.
Under seancen på Storebro blev der for Kong Frederik X udråbt et nifoldigt leve af borgmester
Hans Christian Østerby, hvor alle fremmødte råbte med.
 

 

Holstebros borgmester H. C. Østerby sad på den opstillede scene, der var sat op på broen over Storåen til dagens afslutning af byens 750-års jubilæum. Borgmesteren havde dagens fineste gæster på sin venstre side, kong Frederik og dronning Mary.

 

I Storåen måtte politiet i båd tjekke op, om sikker-heden var i orden, inden dagens gæster, regent-parret ville ankomme, for at være med til at fejre Holstebros 750-års byjubilæum.

 
 

 

Politiet sørgede for god ro og orden under det officielle, kongelige, besøg i byen. Midtjyderne respekterede alle afspærringer, der i dagens anled-ning var sat op.

 

Under det store show fra Storebro over Storåen udråbte Holstebros borgmester, Hans Christian Østerby, sammen med publikum nede langs åen, et nifoldigt leve for regentparret.

 
 

 

 

Kongeparret, Frederik og Mary, fik den store ære at indvie det kunstneriske lydværk, "Broer i tiden" fra scenen ved Storå i Holstebro, hvor dagens højdepunkt fandt sted.

 

Kong Frederik takkede pænt af sammen med sin frue dronning Mary, da stikket til lydfilen var indviet og sam-mensat.

 

I fællesskab satte kongen og dronningen lydfilen sammen under showet, foran de mange fremmødte, der havde linet sig op langs Storåen.

Kongeparrets officielle besøg i Holstebro i anledningen af finalen på byens 750-års jubilæumsfejring blev rundet af med en spadseretur gennem gågaden - et sandt triumftog - for de mange midtjyder, der havde taget opstilling langs ruten i centrum, for at få et glimt af de kongelige, der gæstede jubilæumsbyen. Og fra scenen over Storeå havde Kong Frederik også et par ord at sige til borgerne fra Holstebro og omegn.
Han sagde mange tak for at der er så mange her på den sidste dag af fejringen af et stort, flot jubilæum. Vi er meget glade for begge at stå her og gå gennem vind, blæst og regn. Tusind tak for, at I blev stående og ventede på os, lød det blandt andet fra kongen. Kongeparret understregede også, at de havde nydt hvert sekund af deres besøg.

 

 

Kongeparret havde første parket på den store scene over Storåen i Holstebro, hvor mange af kom-munens borgere  i silende regn-byger havde taget plads, for at få et glimt af de kongelige.

 

Efter afslutningen på dagens kongelige program i Holstebro tog kong Frederik og dronning Mary pænt afsked med alle midtjyder, der var med til at fejre det store, 750-års byjubilæum, der fandt sted i Midtjylland.