Prins Henrik var fredag den 14. september 2007 på virksomhedsbesøg i Skive.
Prinsen besøgte to firmaer, Dantherm Air Handling A/S og DEIF A/S. Dantherm
beskæftiger sig med brint- og
brændselscelleteknologi, kompressorer og affugtere, medens DEIF A/S beskæftiger
sig med avanceret elektronik,
der bl.a. bidrager til en reduktion af CO2-udslip.
På virksomheden Dantherm A/S ankom prins Henrik klokken 11.00, hvor direktør
Per Albæk tog imod.
Direktør Per Albæk ledsagede prinsen rundt på fabrikken, i produktionen,
hvor direktøren og koncernchef Poul Arne Jensen efter rundvisningen fortalte om produktionen af brændselsceller i
Dantherms showrum, en frem stilling som virksomheden forventer sig meget af.
Prinsgemal
Henrik blev ledsaget rundt
i
produktionen af Dantherms direktør Per
Albæk. |
|
Medarbejder Asta Henriksen forklarede
prins Henrik, der spurgte, hvad hun lavede. |
Medarbejderne
i produktionen håbede på, at de fik et lille glimt af deres kongelige gæst.
En 43-årige medarbejder
var særlig heldig. Montagemedarbejder Asta Henriksen fra Rødding fik en
kort snak med prins Henrik, da prinsen spurgte hende om, hvad hun lavede. Asta
svarede, at hun var i færd med at
sætte ledninger i et printkort til en kompressor, hvorefter hun testede om den virkede.
I showrummet overrakte direktør Per Albæk, prins Henrik en gave. Firmaets
gave var en affugter, prinsen kunne anvende hjemme i Frankrig. I vinkælderen på prinsens vinslot.
Efter rundvisningen i produktionen
drog
prins Henrik og hele følget ind i showrummet
og fremviste firmaets færdige
produkter. |
|
Direktør Per Albæk og koncernchef Poul
Arne Jensen fortalte om virksomhedens produkter.
Direktøren overrakte, prinsen, firmaets gave. |
Efter besøget på Dantherm Air Handling A/S
gik turen videre til elektronikvirksomheden DEIF A/S. Prins Henrik
blev ved hovedindgangen modtaget af direktør Toke Foss, der viste prinsen
rundt i produktionen inden han klippede den røde silkesnor over og indviede første del af virksomhedens ambitiøse
byggeprojekt. Samtidig afslørede direktøren en plakette ved indgangen til den nye afdeling, mens han læste højt
fra inskriptionen, der med royal titel og dato skulle minde fremtiden om det royale besøg og indvielse. På plaketten
stod,
Denne fabrikshal
blev officielt indviet af
Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen
fredag den 14. september 2007
DEIF
A/S |
Prins
Henrik ankom i silende
regnvejr
til virksomheden DEIF A/S i
Skive.
Blev modtaget af direktør Toke
Foss. |
|
En smilende prins Henrik indviede
første etape af et byggeri, der gav
DEIF A/S dobbelt så meget plads. |
Efter
indvielsen blev der fremvist plancher og en lille model af det kommende
byggeri, der viser DEIF A/S i fremtiden. Plancherne og modellen viste hvordan
virksomheden ville tage sig ud, når samtlige 10.000 kvadratmeter er kommet under tag.
På virksomheden overrakte direktør Toke Foss en gave til prinsgemal Henrik.
I gaven lå et avanceret elektronisk system til montering på Kongeskibet
Dannebrog, hvor det udover at lette arbejdet vil kunne bidrage til en reduktion af CO2-udslip.
Under besøget på virksomheden havde alle gæster, også prinsgemalen, et
blåt overtræk på den ene sko, der sikrede det integrerede kredsløb og andet elektronik mod statisk elektricitet.
Direktør Toke Foss overrakte
firmaets
gave til prinsgemal Henrik efter besøget. |
|
En model og plancher viste prins Henrik
hvordan virksomheden ville tage sig ud. |
Efter prins Henriks besøg på
virksomhederne og dronning Margrethes faneindvielse på kasernen samledes
regentparret igen, ved rundkørslen på Sdr. Boulevard og Bjørnevej for at se Jacob
Jensen Designs skulptur, "Solen".
Chefdesigner Timothy Jacob Jensen og malermester Frede Møller fra Strandby
ved Frederikshavn tog imod
regentparret foran skulpturen og fortalte om arbejdet med "Solen".
Skulpturen "Solen" blev
fremvist
for
regentparret. Et værk af Jacob Jensen
Design. |
|
Dronning Margrethe og prins Henrik
ankom til rundkørslen, skulpturen
"Solen". |
"Solen", der er moderstjernen i Skives solsystem, er udformet som en
6,2 meter høj stålkuppel og beklædt med
27.000 stykker bladguld. En anden rundkørsel "Vestenvinden" har
form som en kube, hvis vægge udgøres af kædetæpper, der bevæger sig i vinden. En
tredje rundkørsel "Tegnet"
danner par med "Solen". På den måde hænger de 11 kunstværker sammen. Alle 11 skulpturer er designet af Jacob Jensen Design,
chefdesigner Timothy Jacob Jensen. Danmarks verdensberømte tegnestue har beriget sin hjemegns by Skive med
11 spektakulære rundkørsler. Hele projektet har kostet 9,5 mio. kroner.
Dronningen og prinsen talte om
"Solen",
mens
borgmester Flemming Eskildsen, malermester Frede
Møller og chefdesigner Timothy Jacob Jensen så
til. |
|
Dronning Margrethe og prins
Henrik
blev af politiet eskorteret venstre rundt,
imod kørselsretningen i rundkørslen.
|
De 11 skulpturer bærer navnene Solen, Tegnet, Vestenvinden, Mindre, Er, Mere,
Kraka, Aslaug, Torvet, Borgen,
og Ufo. De 11 skulpturer blev alle sat op natten til den 23. juni 2006. De var under
produktion i godt to år og var
hemmeligholdt lige så længe. Folkets begejstring ved afsløringen, den gang, var
stor. Alle er, i dag, glade for byens
nye varetegn.
De kongelige gæster blev af politiet eskorteret venstre rundt i
rundkørslen. Trafikken var stoppet fra alle fire sider.